Uncategorized

Ugens madplan – uge 1

madplan uge 1

Det nye år nærmer sig og jeg vil derfor dele vores madplan for uge 1 med dig. Nu her, hvor vi så småt nærmer os et nyt år, så falder det mig helt naturligt at sætte nogle mål. Her for bloggen tænker jeg, at årets mål må være at dele lidt inspiration med jer.

Der blev for nogle år tilbage delt madplaner herinde, men det gik i stå da jeg havde en drøm om at kunne linke til opskrifter alle ugens dage. Og eftersom jeg ikke har alle opskrifter liggende, så mente jeg dengang at det så kunne være lige meget.

Dog bliver man med tiden heldigvis klogere – så selvom jeg ikke nødvendigvis kan dele opskrifter med dig, så forhindrer det mig ikke i at dele madplanerne. Og hermed idéer til, hvad der skal på bordet.

Jeg håber, at du kan få gavn af mine madplaner – i første omgang får du her madplan for uge 1:

  • Mandag: Bowl med rester af risotto, blomkål og grillet kylling (på madplanen søndag i uge 52). Hertil grønt bestående af salat/spidskål, tomat, agurk, avokado og syltede rødløg.
  • Tirsdag: Pasta e pepe – hertil gnavegrønt og bagt broccoli.
  • Onsdag: Nytårsaften – vi skal i byen og kender derfor ikke menuen. Vi byder som altid ind med kransekagen.
  • Torsdag: Hakkebøffer, ovnkartofler, whiskysauce og gnavegrønt.
  • Fredag: Pizza – fyld finder vi på, når vi handler.
  • Lørdag: Simreret med et godt stykke oksekød. Dertil kartoffelmos og broccoli salat.
  • Søndag: Kylling i peanutbuttersauce. Dertil ris og lynstegt grønt. Vi sørger for at lave ekstra, så vi har til morgendagens bowle.

Du ønskes et rigtig godt nytår – de bedste hilsner, Pernille

Andre opskrifter, som du bør se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *