Man skulle tro, at madplaner det nemmeste i verden for en medblogger. At idéerne står i kø, og at aftensmaden aldrig bliver kedelig. Sandheden er dog, at selv en madblogger der egentlig har gode vaner og gennemprøvede systemer også kan køre lidt død i sine egne madplaner.
For selv det, der virker, kan blive for velkendt – og så skal der tilpasninger til.
Når de gode vaner bliver lidt for rutineprægede
Madplaner har i mange år været en fast del af vores hverdag. De giver overblik, ro i hovedet og færre ture i supermarkedet. Og ikke mindst hjælper de os med at få brugt maden, så der ikke ryger alt for meget i skraldespanden.
Men på et tidspunkt opdagede vi, at vi ofte faldt tilbage i de samme løsninger. Ikke fordi de var dårlige – men fordi de var nemme. Og når hverdagen samtidig er fyldt med børnenes fritidsaktiviteter og sene eftermiddage, bliver kreativiteten hurtigt presset. Jeg har i dette indlæg skrevet mange gode tanker om, hvordan du mestrer at lave madplaner.
Så vi besluttede at justere vores system.
Lav temaer for ugens dage
Vi planlægger fortsat konkrete retter til alle ugens dage, men vi har indført faste temaer for dagene. Temaerne er formet ud fra vores hverdag, vores tidsforbrug – og ønsket om at bruge maden op og derved mindske madspild.
Det betyder, at vi stadig har struktur, men langt mere frihed. For hvert tema folder der sig nemlig en masse muligheder ud.
Mandag: Bowl-dag
Mandag er bowl-dag. Her samler vi maden i skåle – ofte med masser af grønt, korn, protein og en god dressing.
Temaet kan varieres i det uendelige med inspiration fra hele verden: mexicansk, asiatisk, mellemøstligt eller klassisk nordisk. Du kender måske en poke bowl – her er denne tænkt videre og kan folde sig ud i et hav af variationer.
Bowl-dagen er også oplagt til at bruge rester fra weekenden eller det, der ligger og synger på sidste vers i køleskabet. Meget kan snittes og forberedes i forvejen og det er derfor et helt genialt tema for os, da maden om mandagen skal være nemt og lige til grundet fritidsaktiviteter.
Tirsdag: Pasta-dag
Pasta er taknemmelig hverdagsmad. Og herhjemme er vi altid glade for en god pastaret. Her findes der et hav af muligheder – fra hurtige tomatsaucer og cremede pastaretter til ovnbagt pasta og pastasalater. Det er børnevenligt, fleksibelt og nemt at tilpasse efter sæson og indhold i køleskabet.
Onsdag: Mad på max 30 minutter
Onsdag er ofte en travl dag, og derfor er temaet simpelt: Aftensmad på højst 30 minutter. Det kan være risotto, suppe, hurtige tærter (hvis dejen er forberedt – den kan passende laves i weekenden og stå klar på køl eller du “snyder” og køber en færdig tærtedej, hvilket altid er tilladt hos mig), æggeretter eller noget på panden.
Her handler det ikke om at imponere – men om at få god, hjemmelavet mad på bordet uden stress.
Torsdag: Kartoffel skal der til
Torsdag står i kartoflens tegn. Kartofler er billige, mættende og utroligt alsidige – og så åbner de døren til mange klassiske danske retter. Frikadeller, biksemad, ovnkartofler, kartoffelmos eller kartoffelsalat.
Det er hverdagsmad, når det er bedst.
Fredag: Hjemmelavet take-away
Fredag skal føles som fredag – også selvom maden er hjemmelavet.
Her laver vi vores egen take-away: pizza, burger, fish and chips eller noget helt fjerde. Det giver weekendstemning uden at gå på kompromis med råvarer eller økonomi.
Lørdag: Hygge-mad
Lørdag er dagen, hvor der ofte er mere tid til at hygge om maden.
Her forkæler vi os selv med simremad, en god steg, en bøf med bearnaise eller noget, der bare kræver lidt ekstra kærlighed. Det er mad, der samler familien og dufter i hele huset.
Søndag: Rester og forberedelse
Søndag er enten rester-dag eller prep-dag – ofte en kombination.
Her får vi brugt ugens rester (dem som ikke er blevet til madpakke i ugens løb), eller også forbereder vi mad til den kommende uge. Det kan fx være en stor portion chili con carne, som senere kan genopstå som fyld i wraps (onsdage eller fredage) eller i en mexicansk bowl om mandagen.
Madplaner er ikke statiske
Det vigtigste, vi har lært, er, at madplaner ikke er et system, man laver én gang og så er færdig. De skal justeres, tilpasses og gentænkes – også selvom man har erfaring og gode vaner.
For selv madbloggere har brug for input og inspiration udefra.

