Småkager for hele familien

nemme småkager pinit

Smagfulde, nemme og børnevenlige småkager

Her er en super god opskrift på en portion nemme småkager, som man meget passende kan lave sammen med ungerne. Som min søster beskrev dem da hun smagte dem for første gang, så smager de af mormor. I ved, på den gode måde 🙂

Nem at arbejde med

Dejen er super nem at arbejde med og holder fint til at blive rullet ud adskillige gange. Det er værd at tage med når man har mindre børn med i køkkenet, da man ikke altid får ret mange småkager pr. udrulning. Når småkagerne er bagt færdige go har kølet af kan de pyntes med glasur.

Det er ofte denne opskrift jeg tager udgangspunkt i, når jeg fx skal laves hindbærsnitter eller når ungerne og jeg skal have et hyggeligt bageprojekt sammen.

Gode bageprojekter med børn

Det er guld værd at give sig selv tiden til nogle små hyggelige bageprojekter sammen med børnene (eller børnenebørnene, hvis man er så heldig at have sådan nogle). Mine nemme småkager er et godt projekt.

Kunne du tænke dig at prøve andre gode bageprojekter, så kan jeg klart anbefale Jer at bage vores vaniljemuffins. Der er god mulighed for at finde glasur og krymmel frem og bare give børnene lov til at pynte amok. Mine to piger har i den grad styr på, hvor kasserne med krymmel er og holder sig helt bestemt ikke tilbage.

Spiselige bordkort

Du kan nemt lave nogle festlige bordkort, som dertil kan spises. Vælg en fin form og udstik dine småkager. Når de er bagt og afkølet kan du skrive dine gæsters navne med en god tyk pynteglasur.

Det er et festligt indslag på ethvert fint middagsbord og jeg er sikker på, at dine gæster vil blive imponeret. Og det er vel rent win-win, at man kan spise sit bordkort i løbet af aftenen.

opskrift
Forberedelsestid 45 min Tilberedningstid 10 min Tid i alt 55 min. Sværhedsgrad: Begynder Portioner: 20 Bedste sæson: Velegnet hele året

Ingredienser

Instruktioner

  1. Først flækkes vaniljestangen og kornene skrabes ud i lidt af sukkeret.
  2. Vaniljen kommes i en skål sammen med resten af flormelissen og hvedemel.
  3. Smør skæres i små tern og kommes ned til sukker-mel blandingen. Røres godt igennem på maskinen til blandingen har en konsistens lidt ala revet parmasanost.
  4. Herefter kommes æggeblommer i massen, som samles og æltes ganske kort.
  5. Pak dejen ind i en plastikpose og lad den hvile 30-40 min. i køleskabet.
  6. Dejen rulles ud på et meldækket bord til en tykkelse på 3 mm og er nu klar til at blive udstikket i fine motiver :-)
  7. Bages 10-12 min. i en ovn der er 190 grader varm (varmluft).
  8. Køles af og pyntes evt. med glasur - meeeen de smager godt i sig selv og behøver nødvendigvis ikke yderligere.
Søgeord: bagværk, hjemmebag, småkager

Har du prøvet denne opskrift?

Tryk her og del på Instagram

Tryk her og del på Pinterest

pinit
Opskriftskort drevet af Delicious Recipes

Pernille Janbæk Jørgensen

Mad- og kageblogger

TAK, fordi du så med...

Jeg håber, at denne opskrift har vakt din interesse og du har lyst til at gå i gang i køkkenet. Husk, at du altid nemt kan printe opskriften således du kan have et fysisk eksemplar ved din side. 

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at henvende dig. 

De bedste hilsner Pernille

Andre opskrifter, som du bør se

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *