Lær at lave en solid madplan

Følg Bondemads guide og lær at lave en madplan

Står du også til tider og mangler nogle gode råd til at komme i gang med en madplan? Så skal jeg i dette indlæg prøve at guide dig godt på vej fra “håbløst forvirret” til “elite madplans-planlægger”. Det er måske at overdrive en lille smule, men ikke destro mindre får du her alle mine gode råd i denne guide til at komme godt i gang med at lave en solid madplan.

Du får mine vigtigste retningslinjer for en god madplan, som du ikke kører død i. Jeg giver dig også nogle gode bud på, hvordan du tænker sæson og gode madtanker ind i lige netop din madplan. En anden super vigtig ting er, at madplanen skal passe til lige netop dig og din familie. Derfor får du selvfølgelige mine bedste tips og tricks således du lærer at mestre madplans-planlægningen uden panik.

Hvorfor lave en madplan?

Lad os starte helt fra bunden af og stille os selv spørgsmålet om, hvorfor det er en god ting at have en madplan. Personligt synes jeg, at det giver en ro i hverdagen at der er lagt planer for aftensmaden. Dertil kan madplanen være med til at give dig et overblik over dine ressourcer og få dem brugt fornuftigt. Med en madplan kan vi altså mindske vores eget madspild, da vi indarbejdet de råvarer vi har til rådighed. Så der er altså gevinst at hente både på det personlige plan samt for klimaet.

Helt praktisk – hvordan og hvorledes?

Én ting er at få planlagt, hvilke retter der skal på ugens madplan. Så er der det praktiske omkring udførelsen. For hvordan gør man det bedst? Et spørgsmål, som der selvfølgelig ikke er et entydigt svar på. Der er mange muligheder for, hvordan man kan lave sin madplan: den kan skrives på en tavle i køkkenet, den kan skrives ind i en fysisk kalender eller en Bullet Journal. Mulighederne er mange. Herhjemme har vi efterhånden prøvet flere metoder af og er endt ud med en digital løsning. Det virker super godt for os begge og jeg er sikker på, at pigerne også får glæde af det, når de en dags tid får egen mobil. Vores løsning er egentlig ganske lavpraktisk, men det virker. Og så er det rart (synes vi), at man altid kan se dagens ret uanset, hvor man befinder sig.

Dog kan jeg ikke lyve mig fra, at jeg foruden den digitale udgave også godt kan lide at have en fysisk madplan. Og lige præcis derfor har jeg lavet en flot og overskuelige madplan, som du selvfølgelig også kan få fingrene i. Alt du skal gøre er at tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her, hvorefter du i din velkomstmail vil få tilsendt et unikt link til at downloade Bondemads skabelon til en nem og overskuelig madplan.

Brug sæsonen, når du laver din madplan

Sådan kunne vores madplan se ud

Jeg vil nu komme med nogle eksempler på, hvordan en madplan kunne se ud. Derfor har jeg været et smut i kalenderen for at se nogle af vores madplaner for året der er gået. I de eksempler du ser nedenfor har jeg tænkt over at indarbejde de grøntsager, som min køkkenhave byder på samt de ting, der er i sæson og kan skaffes lokalt. Jeg prøver til enhver tid at undgå for mange eksotiske og udenlandske råvarer, da jeg rent principielt synes det er noget pjat at fragte mad fra et land til et andet, når nu Danmark har mange rigtig gode kvalitetsråvarer at tilbyde.

Det er altid vigtigt for mig, at gøre brug af de ressourcer, som er tilgængelige – dette både lokalt i køkkenet, i haven og lokalt fra nærområdet. Vi bruger fx en app, hvor vi kan holde styr på de ting som fryseren indeholder. Således kan vi altid se, om der er behov for at købe nyt eller om vi rent faktisk allerede har en bestemt råvare (ressource). Den app, som vi har brugt siden foråret kan have flere lister, således man kan have både “køleskab”, “fryser”, “køkkenskabe” og hvad man nu føler for. Vi har valgt i første omgang at bruge denne til vores to frysere og det fungerer super godt for os med denne digitale ressourceliste. App’en fungerer så fint, at hver fryser har hver deres liste, så vi kan nemt se hvorvidt den pose med ærter vi skal bruge er i den ene eller den anden fryser. En ressourceliste kan selvfølgelig laves på mange måder og det er nok også meget forskelligt fra person til person, hvordan man foretrækker at holde et overblik.

Forår

Dagene bliver længere og lysere og du kan så småt tilbringe mere og mere tid i haven. Dog byder køkkenhaven endnu ikke på mange grøntsager at gøre brug af – måske står der lidt kål tilbage, som du stadig kan gøre brug af. Det vil derfor ofte være grøntsager produceret i drivhus, som du vil kunne finde – sørg for at vælge lokale og danske råvarer frem for agurken der kommer hele vejen fra Spanien eller Holland. De årstidsbestemte grøntsager er fx kål (fx grønkål og hvidkål), asparges, champignoner, gulerødder, kartofler, løg og jordskokker.

• Mandag – fajitas med fyld af kylling, peberfrugt og løg
• Tirsdag – løgtærte og dertil en råkostsalat
• Onsdag – svinemørbrad i jordskokkesauce, dertil spidskålssalat
• Torsdag – sandwich med rester af mørbraden fra onsdag
• Fredag – pizza med fyld af tynde kartoffelskiver og grøn asparges
• Lørdag – grydestegt kylling, kartofler (nye, når de kan skaffes), agurkesalat og brun sovs
• Søndag – one pot pasta tilberedt over bål

Sommer

Sommeren giver os et stort udvalg af friske grøntsager fra køkkenhaven – de heldige med drivhus har mulighed for at dyrke endnu flere lækre sager samt at forlænge sæsonen. Det er bl.a. agurk, asparges, blomkål, broccoli, kartofler, jordbær, hindbær, salat , spinat, ærter, friske krydderurter, tomater, ribs, squash og radiser, som er i sæson henover sommeren. Det er altså de råvarer, som du skal have fokus på.

• Mandag – grillede kyllingespyd, nye kartofler og salat med ærter og asparges og jordbær
• Tirsdag – tærte med grønne asparges, broccoli og bacon
• Onsdag – frikadeller og nye kartofler vendt i friske krydderurter og ærter
• Torsdag – græsk inspireret fladbrød med resterne af mandagens kød og grønt
• Fredag – pasta carbonara og let sommersalat
• Lørdag – kylling i karry med sæsonens grønt og frugt
• Søndag – pastasalat med grillede squash og stykker af majskolbe

Efterår

Efteråret byder rent vejr-mæssigt på mere blæst, regn og kulde. Og på korte, mørke dage. Rent mad-mæssigt vil du med al sandsynlighed helt naturligt have lyst til lune simreretter, suppe og lignende. Køkkenhaven og din lokale vejbod byder dig bl.a. på squash, græskar, rødbeder, gulerødder, kartofler, æbler, pærer, nødder, selleri, jordskokker og flere typer af kål. De ting skal du huske at indarbejde således du kan spise lokalt.

• Mandag – lækker og cremer græskarsuppe
• Tirsdag – svensk pølseret (prøv gerne at udskifte kartoflerne delvis med rodfrugter for at skabe lidt variation)
• Onsdag – smørstegt torsk med baconknas og ved siden ovnbagte rodfrugter
• Torsdag – nem butterdejstærte med flødeost og skiver af kartoffel og græskar
• Fredag – sammenkogt ret og dertil ris
• Lørdag – grillet nakkesteg med hasselbach kartofler, whiskysauce og salat med spidskål og æble
• Søndag – mørbradgryde og dertil mos af kartofler og jordskokker

Vinter

Her i vinteren er udvalget af frisk grønt begrænset, men der er dog stadig grøntsager i sæson. Det er bl.a. kål , græskar, løg, gulerødder, porrer, kartofler og jordskokker, som du bør tænke ind i din madlavning her i løbet af årets koldeste måneder.

• Mandag – farserede porrer, ovnbagte rodfrugter og brun sovs
• Tirsdag – karrykål
• Onsdag – blomkålssuppe med sprøde croutoner
• Torsdag – risengrød
• Fredag – langtidstilberedt lårtunge, kartoffelmos og sauce
• Lørdag – burger med rester af fredagens kød dertil pommes fritter
• Søndag – millionbøf med syltede rødbeder og kartoffelmos

Lad os opsummere en gang

Her til sidst vil jeg lige tillade mig at opsummere de ting, som vi har været rundt om i dette oplæg. Jeg vil nemlig rigtig gerne sikre mig, at du har fået det hele med og føler dig klar til at gå i krig med en madplan til din familie.

1. Brug sæsonen og brug lokale råvarer
2. Brug de ressourcer du har – hav en opdateret ressourceliste
3. Tænk smart – lav mad til flere dage
4. Tag familien med på råd
5. Gør det til en vane

Nu er der vist ikke meget andet at sige end god fornøjelse med madplanen. Jeg håber, at du kan bruge min guide og at den vil lette dit arbejde, når nu du skal i gang. Husk på, at enhver begyndelse er svær og kan virke uoverskueligt. Du bør derfor give “projektet” tid og prøve dig frem. Så er jeg sikker på, at det nok skal lykkes dig – måske bliver madplanen en aha-oplevelse for dig.