Julesnurrer

pinit

Julesnurrer til den søde juletid

// Indlægget indeholder reklame for Dr. Oetker //

Med både smag og duft af jul er disse julesnurrer helt perfekte at servere her i den søde juletid. Bag julesnurrerne og nyd dem sammen med en god kop jule-te eller måske endda et glas lunt gløgg.

Har du lyst til julebag, men er kørt træt i de samme 2-3 forskellige julebagværker? Så kan jeg anbefale dig at kigge nærmere her 🙂

Vi kender vel alle kanelsnurrer – du ved de her lækre boller om man vil. Fyldt med smag af kanel og ofte ganske karakteristisk pyntet med et drys af perlesukker.

Det kimer nu til julefest

At det kimer til julefest er måske så meget sagt, men i al fald pyntes julesnurrerne til den helt store julefest. For jeg har pyntet med farverig glasur og festligt julekrymmel – er det ikke bare fint? Det er dog ikke kun selve pynten, som jeg har leget lidt med. Når du bager en portion af disse julesnurrer, så er du slet ikke i tvivl om at julen er nær. Min juleremonce er fyldt med alle julens krydderier i den helt rette balance – så hele huset dufter af jul og julefest.

Nemt og ligetil

Jeg har modtaget en pakke med en masse lækre produkter fra Dr. Oetker. Heriblandt var der brunkagekrydderi og appelsinskal – produkter, som er klar til brug og lige til at komme i sit bagværk. Det er da nemt! 🙂

Dertil var der i pakken også pynteglasur og det fineste julekrymmel – krymmel i deres The Taste of Christimas serie 🙂 Normalt blander jeg min glasur fra bunden af, hvilket der jo ikke er en svært opgave. Men jeg må indrømme at det virkelig er nemt at gå til (særlig med små børn i køkkenet), når man bare skal lade tuberne stå i et glas varmt vand og lige klippe spidsen af tuben… Og så er det ellers bare at gå i pyntekrig 🙂

Julesnurrer

Her er mit bud på en ny version af de ellers så klassiske og velkendte kanelsnurrer. Nemlig i en udgave med den lækreste juleremonce og festligt pyntet til højtiden. Man kan snildt fryse en del af julesnurrerne ned - i så fald skal de fryses ned inden der kommer glasur og krymmel på.

Forberedelsestid 30 min Tilberedningstid 20 min Hviletid 90 min Tid i alt 2 timer 20 min. Sværhedsgrad: Begynder Portioner: 16 Bedste sæson: Vinter

Ingredienser

Dej

Julremonce

Pynt

Instruktioner

  1. Rør gær ud i den lune mælk.

  2. Tilsæt sukker, æg, kardemomme, godt halvdelen af melet og salt. Rør sammen og tilsæt løbende resten af melet.

  3. Under omrøring tilsættes smør lidt efter lidt. Dejen æltes til den er godt elastisk og begynder at samle sig om dejkrogen.

  4. Dæk skålen til (gerne med en overklippet frysepose fastgjort med en elastik) og lad hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time.

  5. Imens dejen hæver kan juleremonce passende røres sammen - alle ingredienserne kommes i en skål og massen røres til en ensartet konsistens.

  6. Rul dejen ud således den måler ca. 30x60 cm og smør juleremonce på hele fladen. Drys ligeledes appelsinskal ud over hele fladen.

    julesnurrer
  7. Tag nu fat i den ene korte side af dejen og fold denne 1/3 ind over resten af dejen. Tag herefter fat i den anden korte side af dejen og fold dejen ind over den del, som du lige har foldet.

    julesnurrer
  8. Du står nu med en dej der måler ca. 30x20 cm. Nu skal du dele dejen op i 16 strimler - hver strimmel strækkes lidt, snoes rundt og formes (det er en god idé at have enderne under snurreren således den ikke "går op" under bagning).

    julesnurrer
  9. Læg dine julesnurrer på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom ikke mere end 6 stk. på hver plade. Læg et klæde over og lad efterhæve i ca. 30 minutter.

  10. Tænd ovnen på 180 grader varmluft (alternativt 200 grader almindelig ovn, hvis man ønsker at bage en plade ad gangen).

  11. Pensl med sammenrørt æg og bag i 15-18 minutter til de er flot gyldne.

  12. Lad afkøle på en rist inden de pyntes med glasur og julekrymmel.

Bemærkning

Nyd dine julesnurrer samme dag, som du bager dem. Da de er lavet på en gærdej vil de unægteligt være en anelse kedelige dagen derpå :-)

Hvis du ikke når at spise dem alle på førstedagen, så frygt ej! Lun dine julesnurrer ganske kort tid i mikroovnen, hvis de skal spises på dag to - en kort tur i mikroovn vækker dine julesnurrer til live igen. 

Du kan sagtens fryse dine julesnurrer ned, i så fald vil det være en god idé at fryse dem inden der kommer glasur og krymmel på. 

Søgeord: højtid, jul, julebag, julebagværk, julehygge, julesnurrer

Har du prøvet denne opskrift?

Tryk her og del på Instagram

Tryk her og del på Pinterest

pinit
Opskriftskort drevet af Delicious Recipes

Pernille Janbæk Jørgensen

Mad- og kageblogger

TAK, fordi du så med...

Jeg håber, at denne opskrift har vakt din interesse og du har lyst til at gå i gang i køkkenet. Husk, at du altid nemt kan printe opskriften således du kan have et fysisk eksemplar ved din side. 

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at henvende dig. 

De bedste hilsner Pernille

Andre opskrifter, som du bør se

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *