Appelsinsnitter til den søde juletid

Gå til opskrift Udskrift opskrift
0 Tilføj til favoritter
pinit

Bag julens småkager til den søde juletid – prøv disse appelsinsnitter

Når julen nærmer sig skal der bages en masse lækre småkager. I år er disse sprøde appelsnitter kommet til samlingen. Vi elsker at bage sammen og det er ingen hemmelighed, at pigerne ofte er med i køkkenet. Dog bager vi faktisk stort set kun småkager til jul. Til gengæld bager vi rigtig mange af slagsen og vi hygger os om bagværket.

// Reklame – opskriften er udviklet ifm. mit ambassadørsamarbejde med Dr. Oetker //

Forleden gik Agnes og jeg i køkkenet og fik bagt en portion appelsinsnitter. Da dejen ikke kræver hvile- og eller hævetid er det oplagt at have børnene med i køkkenet. Det er nemlig min erfaring, at tålmodigheden godt kan slippe op for de små poder, hvis der sker for lidt og det tager for lang tid. Der er masser af opgaver for børnene – hvis alt er målt op, så kan børnene fx hælde det hele i den store skål og røre rundt. De kan også sagtens trille, rulle, forme og udstikke.

Med børn i køkkenet skal man selvfølgelig altid tilpasse opgaverne til barnets alder og kunnen. Herhjemme undlader jeg fx at måle op og veje af, hvis Laura er med. Hun er nået til en alder, hvor hun har godt styr på tallene på køkkenvægten og derfor stolt påtager sig den opgave.

Køkkenhygge – særligt her i julen

I min optik lærer vi bedst, når vi har det sjovt og har glæde ved det som skal læres. Derfor er ordet “køkkenhygge” også meget vigtigt for mig. Jeg elsker, at være i køkkenet sammen med familien og fylde rummet med køkkenhygge. Jeg tror nemlig på, at vi igennem køkkenhygge og køkkenleg kan give rigtig mange af livets basale færdigheder videre til næste generation.

Og eftersom julen jo i særdeleshed er indbegrebet af hygge, så skal der ekstra meget køkkenhygge til i den kommende tid. Vi har selvfølgelig også meget at bage endnu – vaniljekranse, brunkager og peberkagehus – bare for at nævne nogle.

opskrift

Appelsinsnitter til den søde juletid

Vil du prøve at tilføje lidt nyt til julens småkagedåser, så bag en portion af disse lækre appelsinsnitter. Herhjemme hitter de sprøde småkager fyldt med mandel og appelsin. Appelsinsnitterne er nemme at lave og det tager ikke længe at lave en portion.

Forberedelsestid 10 min Tilberedningstid 15 min Hviletid 15 min Tid i alt 40 min. Sværhedsgrad: Begynder Portioner: 45 Bedste sæson: Vinter

Det skal du bruge:

Til appelsinsnitterne:

Dertil pynt:

Instruktioner

  1. Start med at tænde ovnen på 180 grader almindelig ovn og forbered en bradepande et stykke bagepapir.

  2. Tag nu en skål og kom de tørre ingredienser heri: hvedemel, sukker, hjortetakssalt, hakkede mandler og appelsinskal.

  3. Tilsæt nu smør og smuldr smørret i de tørre ingredienser. Når alle smørklumper er fordelt og massens konsistens minder lidt om revet parmesan er den klar til næste step.

  4. Tilsæt nu æg og saml dejen. Undlad at ælte dejen for meget, men blot at få samlet til en sammenhængende masse.

  5. Del dejen i tre lige store stykker og rul hvert stykke til en pølse på 2-3 cm i tykkelsen. Læg de tre pølser på bagepladen med lidt mellemrum og giv dem et let tryk med fingrene således de bliver en lidt flade.

  6. Bag midt i ovnen i ca. 14-15 minutter til de er let gyldne i overflade. Tag ud og lad afkøle.

  7. Skær snitterne i en bredde på 2-3 cm, pynt med lidt glasur og krymmel.

Søgeord: bagværk, julebag, småkager

Har du prøvet denne opskrift?

Tryk her og del på Instagram

Tryk her og del på Pinterest

pinit
Opskriftskort drevet af Delicious Recipes

Pernille Janbæk Jørgensen

Mad- og kageblogger

TAK, fordi du så med...

Jeg håber, at denne opskrift har vakt din interesse og du har lyst til at gå i gang i køkkenet. Husk, at du altid nemt kan printe opskriften således du kan have et fysisk eksemplar ved din side. 

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at henvende dig. 

De bedste hilsner Pernille

Andre opskrifter, som du bør se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.