Iskaffe på 5 minutter

Det er nemt at lave en dejlig iskaffe og tager ikke mange øjeblikke. Se her, hvordan vi gerne laver en god kop iskaffe til de varme dage.

Sol, lune forårsdage og iskaffe

April har i den grad været fyldt med godt vejr og masser af sol. Særligt påsken var god ved os med høje temperaturer, som for mit vedkommen bød på udetid. Og ej at forglemme: iskaffe! Én af mine favoritter på de lune og solrige dage er iskaffe – i alle mulige afskygninger. Både de syndige af slagsen med en klat vaniljeis, men helt bestemt også de helt simple, som fremstilles på ingen tid… 🙂 Vær klar til de lune dage og sørg for at have isterninger klar i fryseren til enhver tid – så kan du nemt og hurtigt lave denne lækre iskaffe til dig og en du holder af!

Iskaffen tager vitterlig ikke mere end 5 minutter at lave og smager fantastisk. Jeg havde egentlig tænkt mig at prøve sødeste Mia Lindholms opskrift, men vi var simpelthen løbet tør for mælk. Lysten til iskaffe var dog tilstrækkelig stor til, at jeg måtte lave min egen “mælk” til min iskaffe – et resultat, som jeg bare må dele med Jer.

Iskaffe på 5 minutter

På de lune og solrige dage er der ikke noget bedre end en lækker iskaffe! Jeg er kæmpefan af netop iskaffe og kan i løbet af en sommer nå at drikke en hel del :-) Med denne opskrift kan du om bare 5 minutter sætte dig på en solrig plads i haven og nyde din iskaffe.
Tilberedningstid 5 min Tid i alt 5 min. Sværhedsgrad: Begynder Portioner: 2 Bedste sæson: Sommer

Det skal du bruge:

Sådan gør du:

  1. Start med at blande vand og kondenseret mælk og rør med en ske til den kondenserede mælk er opløst.
  2. Bryg derefter din kaffe - selv har jeg en espressomaskine og laver derfor et double skud espresso. Hvis du ikke har muligheden for at lave en espresso, så bryg en lille smule stærk kaffe eller lav 60 ml stærk kaffe med instantkaffe.
  3. Gør gerne som jeg og bryg kaffen direkte i beholderen.
  4. Fyld to glas med isterninger, hæld "mælk" og kaffe i glassene. Serveres straks og gerne på en solrig plads og godt selskab.

Har du prøvet denne opskrift?

Tryk her og del på Instagram

Tryk her og del på Pinterest

pinit
Opskriftskort drevet af Delicious Recipes

Pernille Janbæk Jørgensen

Mad- og kageblogger

TAK, fordi du så med...

Jeg håber, at denne opskrift har vakt din interesse og du har lyst til at gå i gang i køkkenet. Husk, at du altid nemt kan printe opskriften således du kan have et fysisk eksemplar ved din side. 

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at henvende dig. 

De bedste hilsner Pernille

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *