Mormors amerikanske – en nem chokoladekage

Mormors amerikanske – en nem chokoladekage

Det her er i min optik den bedste opskrift på en nem chokoladekage

Leder du efter en opskrift på en nem chokoladekage, så er du landet det helt rette sted. Mormors amerikanske chokoladekage er nemlig både nem og vanvittig god!

Der er et eller andet hyggeligt over kagens navn. Sådan lidt tilbage-til-anerne-og-nede-på-jorden-agtigt”. Det er nu også bare en rigtig god kage, der bare aldrig slår fejl.

Kagen er jeg vokset op med og det har altid været den, som er blevet bagt, hvis der skulle chokoladekage på bordet. Både min søster og jeg selv sværger til denne opskrift, når der skal bages og vi kan den jo efterhånden udenad 😛

Spændende familiehistorie i det store USA?

Er det så min mormors opskrift?

Næ, det er det bestemt ikke! Og jeg vil klart og tydeligt fortælle Jer, at jeg på ingen måde kan tage æren for denne opskrift. Det er nemlig ikke min egen opskrift. Jeg har dog valgt, at dele opskriften, da den er blevet delt mange mange gange og fortjener en plads her på Bondemad.

Men, hvis ikke det er min mormors opskrift, hvor stammer den så fra…? Jo, det skal jeg sige Jer. Den stammer fra et Feminablad fra 90’erne (vist nok 1996, som jeg lige husker det).

Jeg blev for kort tid siden gjort opmærksom på, at det rent faktisk er en vaskeægte amerikansk mormor der står bag opskriften. En læser har nemlig skrevet en kommentar til mig, da hans kone i sin tid sendte opskriften ind til netop Femina. Det er da lidt sjov, at de har fundet frem til mit lille madunivers 🙂

Kagen med mange muligheder

Kagen bages ofte herhjemme og laves i mange udgaver – muffins, bradepandekage og lagkage bare for at nævne nogle. Når jeg deler kagen ud til venner og bekendte er jeg ofte blevet spurgt om ikke de måtte få opskriften – så her er den.

opskrift
nem chokoladekage

Mormors amerikanske chokoladekage

En skøn chokoladekage, som bringer barndomsminderne frem hos mig. Det har nemlig altid været lige præcis denne opskrift, som min mor anvendte. Og jeg bringer den videre, da det også er den opskrift, som jeg vælger gang på gang. Den smager fantastisk og så er den virkelig nem.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 35 min
Samlet tid 50 min
Ret Det søde køkken
Køkken Kage
Antal 15 personer
Kalorier 1276 kcal

Ingredienser
  

De tørre dele:

  • 6 spsk kakao den mørke rigtige kakao og ikke sådan en gang Nesquick
  • 300 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 1 lille nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron

De våde dele:

  • 2 stk æg
  • 2,5 dl vand
  • 150 g smeltet smør

Glasur:

  • 3 spsk kakao igen – den mørke 🙂
  • 200 g flormelis
  • 0,5 dl kogende mælk
  • 2 spsk blødt smør
  • 2 tsk stødt kanel

Sådan gør du
 

Selve kagen:

  • Start med at tænde ovnen på 150 grader varmluft.
  • I en skål blandes alle de tørre dele – husk at sigte ingredienserne.
  • Æg, vand og smeltet smør tilsættes og der røres til massen har en ensartet konsistens.
  • Beklæd en springform eller lille bradepande med bagepapir og hæld kageblandingen i. Fordel massen jævnt ud i hele formen og bag kagen i ca. 35 minutter.
  • Vigtigt efter ca. 25 minutter i ovnen: Tjek om kagen er ved at være bagt! Stik en strikkepind eller lignende ned i kagen, hvor den er tykkest. Hvis der hænger dej ved er kagen ikke færdig og skal have lidt længere tid. Kagen er færdigbagt, når der ikke hænger dej ved.
  • Kagen tages ud af ovnen, når den er færdigbagt og stilles til afkøling på en rist.

Når kagen er ved at være afkølet:

  • Alle ingredienserne til glasuren blandes godt sammen. Sørg for at få rørt ale klumper ud og fordel nu glasuren ud over den afkølede kage.

Noter

Lav kagen i springform, i en lille bradepande eller som muffins.
Keyword chokolade, chokoladekage, nem chokoladekage
nem chokoladekage


4 thoughts on “Mormors amerikanske – en nem chokoladekage”

  • Sjovt. Det er rent faktisk min hustru Louise der fik opskriften i Femina dengang. Og jo, hun har den fra sin amerikanske mormor. Jeg kan helt sikkert finde en kopi fra bladet.
    Mvh Carsten & Louise

    • Hej Louise og Carsten.

      Hvor er det sjovt, at I har fundet ind til mit lille univers og ikke mindst opskriften her 🙂
      Det er og har bare altid været lige præcis den opskrift vi bruger i familien, når der skal chokoladekage på bordet…

      Jeg skylder dog efterhånden opskriften her, at få taget nogle nye billeder således den får lov at komme mere til sin ret.

      Hav en rigtig god dag. Dejligt, at I har skrevet en kommentar herinde. Det varmer mit bloggerhjerte 🙂

      Mange kærlige hilsner Pernille

  • Hej
    Jeg har faktisk brugt opskriften på Mormors amerikanske chokoladekage fra Femina i årevis og det er først i dag, jeg har fundet den på nettet, fordi jeg ikke kan finde min originale opskrift fra Femina!
    Så tak for det og god dag.

    • Hej Ingerlise.

      Så er det dog heldigt, at jeg har valgt at have den her i mit lille mad-univers 🙂
      Det er nemlig en super god opskrift, som den amerikanske mormor i sin tid har videregivet til sit barnebarn.

      Du må også have en rigtig dejlig dag.

      De bedste hilsner Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskrift