Fastelavnsboller med blåbærcurd og nougatcreme
Lækre hjemmebagte fastelavnsboller af vandbakkelse til din fastelavnsfest
Her får du min opskrift på fastelavnsboller lavet af vandbakkelse. Den er er nem at gå til, så giv dig gerne i kast med at bage dem til dine fastelavnsgæster.
Helt traditionelt
Egentlig er jeg personligt mest til de gammeldags fastelavnsboller. I ved den her bagte bolle – bagt med creme og syltetøj eller chokolade og pyntet med glasur på toppen. De er vildt simple og dem tyr jeg ofte til. Dog har lige netop disse vundet en særlig plads i mit fastelavnshjerte og de er allerede blevet lavet indtil flere gange i år!
Hvis du ligesom jeg hellere vil have en god gammeldags fastelavnsboller, så vil jeg anbefale dig at tage et kig på mine gammeldags fastelavnsboller med chokolade. Fastelavnsbollerne er her fyldt med en nougatcreme og blåbærcurd. Hvis du vil lette arbejdet en smule, så udskift med kagecreme og din favoritsyltetøj.
Jeg har lavet mine fastelavnsboller af vandbakkelser og på nogle har jeg lavet den flotte krakelerede top. At lave den krakelerede top giver visuelt noget ekstra til fastelavnsbollerne. Dog giver toppen også ekstra sødme og en sprødhed til fastelavnsbollerne. En sødme og sprødhed, som virkelig klæder fastelavnsbollerne.
Fastelavnsboller med blåbærcurd og nougatcreme
Jeg er egentlig ikke den helt store fan af de her flødeboller fyldt med flødeskum, men når flødeskummet suppleres med den lækreste nougatcreme og ikke mindst blåbærcurd - så er det en helt anden sag! Disse fastelavnsboller skal jeg uden tvivl have lavet en gang eller to mere inden fastelavn.
Ingredienser
Krakkeleret dej:
Vandbakkelser:
Blåbærcurd:
Nougatcreme:
Glasur og pynt:
Instruktioner
Lav først den krakkelerede dej til dine vandbakkelser:
-
Bland alle ingredienser godt sammen, rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. 2-3 mm tykkelse).
-
Stil på køl indtil din vandbakkelsesdej er klar.
Lav din vandbakkelsesdej:
-
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
-
Bring smør, sukker og vand i kog.
-
Når smørret er smeltet sigtes mel i gryden og varmes godt igennem under konstant omrøring. Det er meget vigtigt, at dejen nu koges igennem i 4-5 minutter - ellers vil dine vandbakkelser ikke hæve op under bagning.
-
Kom dejen i en skål og lad afkøle en smule.
-
Tilsæt 3 stk. let pisket æg (gerne 1 æg ad gangen og rør dejen igennem undervejs). Dejen vil ofte have brug for mere end de 3 æg, så her skal du føle dig frem på dejens konsistens og tilsæt kun lidt af de fjerde æg ad gangen. Konsistensen skal være således, at du kan køre en finger igennem dejen og aftrykket "bliver stående". Samtidig skal den være blød nok til at kunne håndteres i en sprøjtepose.
-
Afsæt 20 lige store vandbakkelser på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tag den krakkelerede dej og udstik 20 lige store cirkler, som placeres oven på hver vandbakkelse.
-
Bag i ca. 35-40 minutter og åbn ikke ovnen før de er gyldne og bagt færdige - åbnes ovnen for tidligt, vil dine vandbakkelser falde sammen.
Når vandbakkelserne er bagt færdige tages de ud af ovnen og køler af på en rist.
Mens vandbakkelserne bages laves blåbærcurd:
-
Bring blåbær, vand, vaniljesukker og sukker i kog - kog til bærrene er møre.
-
Sigt massen og hæld saften tilbage i en gryde.
-
Tilsæt smør og æg - varm cremen godt igennem i ca. 5 minutter under omrøring ved middel varme til cremen tykner.
Lad cremen afkøle indtil brug.
Lav også nougatcreme:
-
Pisk alle ingredienser pånær nougat sammen i en gryde.
-
Kog massen godt igennem under konstant omrøring til den tykner.
-
Tilsæt nu nougat (lidt efter lidt) og rør ud i cremen.
-
Dæk cremen til med husholdningsfilm (vigtig: filmen skal helt ned til cremens overflade) og lad afkøle.
Samling:
-
Skær de afkølede vandbakkelser over.
-
På den nederste halvdel lægges en skefuld blåbærcurd og en skefuld nougatcreme.
-
Rundt i kanten sprøjtes en ring af flødeskum.
-
Toppen af vandbakkelsen lægges på og pyntes med glasur og hakket pistacienødder.