Nem rabarberkage

Nem rabarberkage

Få opskriften på en nem rabarbarkage med sprød crumble på toppen.

Det er altid godt at have opskriften på en nem rabarberkage i baghånden, når den søde tand melder sin ankomst. Mit bud på en bagt rabarberkage har et sprødt lag crumble på toppen, hvilket jeg personligt er helt tosset med. Det passer nemlig rigtig godt til kagen med det sprøde og søde element øverst på kagen.

Sommer, havehygge og nem rabarberkage

Kagen her har jeg længe tænkt på, at jeg skulle have gang i. Netop fordi det er vildt lækkert med de helt simple og nemme opskrifter. Det er også ofte de nemme kager, som der søges opskrifter på inde i diverse kagegrupper på Facebook.

Da mine forældre for tre uger siden havde bryllupsdag var familien inviteret til en kop kaffe i haven. Der sad hele vi så allesammen ved havebordet under birketræerne i det dejlige sommervejr og nød intet mindre end to forskellige rabarberkager. Dér kom inspirationen til mig og denne kage er efterfølgende kommet til.

Flere gode og nemme rabarberkager

Jeg elsker gode og nemme kager og jeg har derfor også flere gode bud på lige netop denne kagekategori her på bloggen. Tag fx mine skønne rabarbersnitter med hvid chokolade – nemme og virkelig lækre. Eller den helt simple, nemlig den lune rabarbercrumble. Følg endelig med herinde på bloggen, for jeg har nemlig flere gode opskrifter med rabarber i ærmet, som vil komme i løbet af sommeren. Allesammen gode og nemme opskrifter, som jeg er sikker på vil falde i god smag.

opskrift
nem rabarberkage

Nem rabarberkage

Her er opskriften på en helt simpel og virkelig lækker rabarberkage, som gerne serveres med lidt creme friache ved siden. Kagen er nem at lave og kræver ikke alverdens i køkkenskabet foruden selvfølgelig årestidens lækre rabarber.
Forb. tid 10 min
Ret Det søde køkken
Køkken dansk
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Selve kagen:

  • 2 stk æg
  • 150 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 250 g rabarber i små stykker
  • 100 g smeltet smør

Sprød crumble på toppen:

  • 25 g sukker
  • 25 g hvedemel
  • 25 g havregryn
  • 25 g koldt smør i små tern

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  • Smelt smør og stil til side til afkøling.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt i ca. 5 minutter.
  • Sigt hvedemel og bagepulver i æggestanden og vend let massen sammen.
  • Tilføj rabarberstykker og smeltet smør. Vend forsigtigt til massen er ensartet.
  • Kom dejen i en lille springform eller lille bradepande, som er beklædt med bagepapir.
  • Lav crumble: kom alle ingredienserne i en skål og ælt massen med fingrene til dejen har en ensartet konsistens. Fordel crumble-djen jævnt ud over kagen.
  • Bag kagen i ovnen i ca. 30-35 minutter, tag derefter kagen ud af ovnen når den er færdig og lad let afkøle inden servering.
Keyword nem kage, rabarber, rabarberkage


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskrift