Varme hveder
Varme hveder til bededag
Selvom jeg som sådan ikke er vokset op med de traditionelle varme hveder til Store Bededag, så er det en ting der har fundet sin plads her i mit voksne liv. Det har i rigtig mange år været en tradition, at man til Store Bededag skulle have hveder. Oprindeligt blev hvederne nydt på selve helligdagen. Altså om fredagen, men med årene har traditionen ændret sig. Derfor er det gerne torsdag aften, at der sættes lækre hveder på bordet og dette gerne med et godt lag tandsmør.
Hvordan er det nu lige med de hveder?
Hvorfor er det egentlig, at der serveres varme hveder dagen før Store Bededag?
Og hvordan er det lige historien er?
Ser vi omtrent 170 år tilbage i tiden til midten af 1800-tallet opstod skikken med de varme hveder. Hvederne solget bageren dagen før Store Bededag. Årsagen hertil var, at man på selve Store Bededag havde arbejdsfri indtil kirkens gudstjeneste var ovre. Det gjorde sig også gældende for den kære bager.
Derfor blev de særlige hveder bagt dagen i forvejen, således folket kunne købe en portion til at lune på selve bededag. I sin tid var hvedemel en dyr råvare, hvorfor hvederne var fin spise. Også her har tingene ændret sig med tiden, da hvedemel den dag i dag er den mest anvendte meltype.
Som jeg har lært det, kaldes en hel bolle for en hvedeknop – skæres denne over får man to hveder (eller, hvis disse ristes: to tvebakker). Af den årsag støder vi både på udtrykket “hveder” og på “hvedeknopper”. Se, det var vist dagens historiske tilbageblik. Nu skulle I gerne have en idé om, hvorfor bageren sælger lune hvedeknopper inden længe.
Nydes bedst med et godt lag smør
Der skal ikke være nogen tvivl om, hvordan de varme hveder nyder på bedste vis. Hvis du spørger mig skal der et godt lag tandsmør på toppen af de lækre hveder – og som altid den ægte vare.
Skulle jeg flotte mig lidt og komme lidt ekstra lækre sager på toppen af mine hveder, så kunne jeg godt finde på at tage et glas af min stikkelsbærgelé frem og smøre et lag oven på smørret.
Varme hveder
Her får du opskriften på de helt klassiske hveder - som i min optik er bløde, luftige og har en snert af kardemomme i sig. Hvederne spises ifølge traditionen torsdag aften før Store Bededag, men de egner sig nu helt bestemt også til at blive nydt så mange andre dage på året.
Vores opskrift passer til en almindelig størrelse bradepande.
Det skal du bruge:
Valgtfrit:
Sådan skal du gøre:
-
Lun mælken i en gryde til det er lillefingervarmt. Tag gryden af varmen, kom gær i mælken og rør til gæren er opløst.
-
Tilsæt nu æg, sukker, kardemomme og godt halvdelen af melet. Rør let ingredienserne sammen og tilsæt salt samt lidt efter lidt mere mel alt imens der æltes.
-
Ælt dejen nogle minutter inden smørret tilsættes lidt efter lidt i små tern.
Fortsæt nu med at ælte i ca. 8-10 minutter til dejen samler sig om dejkrogen. Husk altid at holde lidt igen med melet, da det ikke nødvendigvis er den fulde mængde, som skal bruges.
-
Kom en overklippet frysepose over skålen og fastgør den med en elastik. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 1-1,5 time til dejen har opnået dobbelt størrelse.
-
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord og slå 20 lige store boller op. Stram hver enkelt bolle godt op og placér dem alle i en bradepande beklædt med bagepapir.
-
Læg et fugtigt viskestykke over bollerne og lad efterhæve i ca. 45 minutter.
-
Imens dine hveder efterhæver tænder du ovnen på 220 grader almindelig ovn, således den er klar ved endt hævetid.
-
Valgfri, hvis du ønsker at pensle dine hveder med æg:
Slå ægget ud i en skål eller kop og pisk det let sammen med en gaffel. Pensl nu alle hvederne så de får en flot, blank overflade.
-
Bag hvederne i ca. 12-15 minutter til de er færdigbagte og har en flot gylden overflade.
Bemærkning
Nyd hvederne lune og med et godt lag tandsmør på - og her går du selvfølgelig med den gode rigtige smør :-)
Hvederne gør sig også godt dagen derpå - ristet og igen med lidt smør til.
Nogle dejlige hveder. Jeg brugte opskriften sidste år og skal uden tvivl bage efter denne opskrift igen i år.
Hej Eva.
Det glæder mig at høre. Opskriften har jeg også troligt holdt mig til i årevis 🙂
De bedste hilsner Pernille