Tag: Æblekage

Æblekage

Æblekage

Efterårets helt store kagehit Denne æblekage må være efterårets helt store hit! Fyldt med lækre valnødder og æbler smager den af efterår. I denne udgave er kagen endda glutenfri og kan derfor med god samvittighed serveres for selv glutenallergikere. Ønsker du at anvende enten hvedemel […]

Nem æblekage

Nem æblekage

Denne kage har jeg slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har bagt – særligt i min studietid på universitetet fik mine medstuderende ofte serveret denne nemme og lækre æblekage.  Da jeg i sin tid fik bagt mig frem til netop denne opskrift havde […]

Cheesecake med æble

Cheesecake med æble

Min kære mand har en helt klar favorit når der er tale om kager – nemlig en god gammeldags æblekage. På den her tid af året, hvor havens gamle træer giver os alverdens lækre æbler, laver jeg gerne gammeldags æblekage ret ofte. I sidste uge skulle manden have kage med på job og jeg gjorde et forsøg med at tænke favoritkagen ind i en cheesecake. 

Det var et godkendt forsøg og kagen har jeg sidenhen lavet nogle flere gange. Den er skisme god og derfor skal i ikke snydes for en opskrift på en virkelig lækker kage. 

Rigtig god fornøjelse med kageriet 🙂

Cheesecake med æble

Forb. tid 1 t
Ventetid 6 t
Ret Det søde køkken
Køkken Kage
Antal 12 personer

Ingredienser
  

Bund

  • 150 g Digistive kiks
  • 100 g Makroner
  • 125 g smør

Æblekompot

  • 4 stk Æbler
  • 0,5 dl vand
  • 25 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker

Æblesaft

  • 8 stk Æbler
  • 5 dl vand

Ostecreme

  • 3 bl husblas
  • 1 dl æblesaft
  • 400 g Flødeost naturel Ikke light-produkt
  • 75 g flormelis
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 2,5 dl Piskefløde
  • 2 tsk vaniljesukker

Æblegelé

  • 6 bl husblas
  • 3 dl æblesaft tages fra den mængde æbler der er angivet i ostecremen

Pynt

  • 3 stk Makroner
  • 2 spsk krystalliseret hvid chokolade
  • 1 portion Koraller (se nedenfor)

Koraller

  • 10 g hvedemel
  • 80 g vand
  • 25 g Smagsneutral olie

Sådan gør du
 

Start med at lave æblesaften

  • Skyl æblerne og skær dem i grove tern - lad både skræl, stilk og kernehus blive.
  • Kog æblerne i vandet i 10-15 minutter og si saften fra æblerne.
  • Tag 1 dl fra til ostecremen og 3 dl til æblegeléen.

Lav dernæst æblemosen

  • Skræl æblerne og skær dem i mellemgrove tern.
  • Kom æblerne i en gryde sammen med vand, flormelis og vaniljesukker og las koge til æblerne er møre.
  • Stil æblemosen til side og lad køle af.

Lav nu bunden

  • Vej digistive kiks af og knus dem (jeg bruger gerne en kartoffelmoser).
  • Kom derefter afvejet mængde makroner op i samme skål og knus dem (de må gerne være lidt grovere knust end selve kiksene).
  • Smelt smør i en gryde og kom de knuste kiks op i smørret. Bland godt så smørret fordeles godt i kiksene.
  • Beklæd bunden af en springform med bagepapir og kanten beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksene op i en springformen, fordel i hele formen og bank bunden let med bunden af et glas (vælg et glas, som har en flad bund).
  • Tag æblemosen og fordel denne ud over bunden - sørg dog for at holde 1,5-2 cm fri for mos rundt langs kanten.

Nu er det tid til at lave ostecremen

  • Først skal husblas lægges i blød i en skål godt fyldt med koldt vand. Her skal det være mindst 10 minutter.
  • I en skål blandes flødeost, yoghurt naturel, vaniljesukker og flormelis, og der røres til massen har en ensartet konsistens.
  • I en anden skål piskes fløde til et let flødeskum - den må endeligt ikke blive pisket for stiv/fast.
  • Den ene deciliter æblesaft, som er taget fra, lunes til lillefingertemperatur. Den udblødte husblas vrides for vand og opløses nu i saften.
  • Tag nu 1/3 af flødeostemassen op i saften og rør til der opnås en ensartet masse. Kom nu massen tilbage i skålen med de resterende 2/3 flødeostemasse og rør igen ti len ensartet masse.
  • Tag 1/3 af flødeskummet og bland i flødeostemassen - rør ti lensartet masse. Kom herefter massen tilbage i skålen med de resterende 2/3 dele flødeskum og vend forsigtigt til der opnås en ensartet konsistens.
  • Hæld nu den færdige ostecreme udover bunden med æblemos, jævn ud med en palet eller lignende og stil på køl i mindst 2,5-3 timer før der laves gelé.

Når ostecremen har sat sig skal gelén laves

  • Læg husblas i blød i en skål med rigeligt koldt vand og lad det lægge i mindst 10 minutter.
  • Lun æblesaften ti llillefingervarm, vrid husblassen for vand og opløs den i saften.
  • Lad nu saften køle lidt af inden den forsigtigt hældes ud over kagen - jeg bruger gerne en ske, som jeg holder mellem kagen og strålen med saft. Når jeg hælder sørger skeen for, at saften ikke hældes ud over kagen i en "hård" stråle der kan risikere at lave hul ostecremen, hvis denne ikke har sat si ghelt endnu.
  • Stil kagen på køl igen i mindst et par timer så geléen får tid til at sætte sig - jeg laver gerne kagen dagen i forvejen og pynter den kort før servering.