Tag: Ostelagkage

Favorit cheesecake

Favorit cheesecake

En syndig cheesecake fyldt med alle favoritterne: Her med Daim, P-tærter og Kinder Maxi! Den her basse af en cheesecake får i den grad mit mundvand til at løbe – den er nemlig fyldt med alle favoritterne, når det kommer til chokoladeslik. Her i huset […]

Cheesecake med æble

Cheesecake med æble

Min kære mand har en helt klar favorit når der er tale om kager – nemlig en god gammeldags æblekage. På den her tid af året, hvor havens gamle træer giver os alverdens lækre æbler, laver jeg gerne gammeldags æblekage ret ofte. I sidste uge […]

Cheesecake med fersken og karamel

Cheesecake med fersken og karamel

Jeg er kæmpe fan af gode cheesecakes og denne er slet slet ingen undtagelse. Lige netop denne cheesecake er nok den bedste jeg til dato har lavet – mums! Den rumsterede i mit hoved og jeg fik derfor lavet den til mine kollegaer i går – til stor, stor tilfredshed rundt om på kontoret. Kagen har en super fin balance i smagen og er hverken for sød eller for sur. Dertil har ostemassen en vildt lækker konsistens 🙂

Cheesecake med fersken og karamel

En SKØN cheesecake
Forb. tid 1 t
Ventetid 6 t
Ret Det søde køkken
Køkken Kage
Antal 12 personer

Ingredienser
  

Bund

  • 250 g Digestive kiks
  • 30 g fudge (karamel)
  • 125 g smør

Fyld

  • 3 bl husblas
  • 300 g flødeost naturel Det må ikke være light
  • 45 g flormelis
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 stk citron
  • 0,5 ds kondenseret mælk
  • 2,5 dl piskefløde

Ferskengelé

  • 3 dl ferskenlage Afdryppet mængde fra stor dåse ferskner
  • 6 bl husblas
  • gul frugtfarve el. pastafarve

Derudover

  • 4 halve ferskner fra dåse Frys de resterende ferskner fra dåsen til en anden god gang

Pynt koraller

  • 10 g hvedemel
  • 80 g vand
  • 25 g smagsneutral olie
  • gul frugtfarve eller pastafarve

Pynt i øvrigt

  • krystalliseret hvid chokolade
  • marengsstænger
  • fudge (karamel)
  • spiseligt guldstøv
  • spiselige guldflager
  • karamelkugler fra Odense Marcipan

Sådan gør du
 

Start med bunden:

  • Smelt smøret i en gryde, knus kiksene fint og kom dem op i den smeltede smør. Tag gryden af varmen.
  • Skær fudgen i små tern på ca. 0,5 cm og bland dem i kiksemassen.
  • Beklæd bunden af en springform (24-26 cm i diameter) med bagepapir og rundt i kanten kageplast (således er kagen nemmere at få pæn ud af formen). Hvis du ikke har kageplast, så kan man sagtens klippe en strimmel bagepapir til at have rundt i kanten.
  • Kom kiksemassen op i formen og tryk den sammen med bunden af et glas (vælg et glas med flad bund). Lad nu bunden stå på køl mens ostemassen laves.

Lav ostemassen:

  • Læg husblas i blød i rigeligt med koldt vand (skal som minimum lægge i vandet i 10 min).
  • Pres saften ud af citronen og varm til saften er lillefingervarm.
  • Når saften er lillefingervarm vrides den udblødte husblas for vand og kommes op i saften. Her røres indtil husblassen er helt opløst i citronsaften. Tag af varmen og ald køle lidt af.
  • Rør flødeost, flormelis, kondenseret mælk og yoghurt til en ensartet masse.
  • Tag en tredjedel af massen og rør i citronsaften. Hæld herefter citronsaften op i de 2/3 ostemasse og vend sammen til du har en ensartet masse.
  • I en anden skål piskes fløden til en let skum. Flødeskummet vendes forsigtigt sammen med ostemassen af et par omgange.

Kagen samles:

  • Åbn dåsen med ferskner og lad afdryppe. Tag nu 4 halve ferskner og hak dem fint.
  • Tag bunden ud af køleskabet og fordel de hakkede ferksner udover bunden. Ferskerne skal ikke lægges helt ud til kanten, men lad der være ca. 2 cm fri kant.
  • Hæld nu ostemassen ud over og fordel den med en palet eller ske. Stil nu kagen på køl i mindst 2,5-3 timer for at sætte sig inden geléen kommes på.

Korallerne laves:

  • Bland hvedemel, vand, olie og farve godt. Af et par omgange fordeles massen op en varm pande (middel varme).
  • Steg korallerne til olien ikke længere bobler.
  • Læg nu korallerne på et stykke køkkenrulle til at suge de sidste olie.

Lav ferskengelé:

  • Læg husblas i blød i rigeligt med koldt vand i mindst 10 minutter.
  • Kom lagen fra ferskerne op i en gryde og varm til lillefingervarm.
  • Tilsæt gul frugtfarve eller pastafarve til lagen - hvis du bruger frugtfarve vil der skulle bruges mere end hvis du bruger pastafarve, da pastafarve er meget konsentreret.
  • Vrid vandet ud af husblassen og kom op i den varme ferskenlage. Rør rundt til husblassen er udblødt.
  • Tag geléen køle lidt af inden den fordelen ud over kagen. Stil kagen på køl igen til geléen har sat sig - mindst et par timer. Et rigtig godt råd når geléen skal fordeles ud over kagen: Tag en ske og vend den med bagsiden op, og hæld så geléen ned på skeen inden den lander på kagen. Således lander geléen ikke kagen med en "hård" stråle.

Kagen pyntes - kort inden servering:

  • Knæk koraler og placer dem, som du synes de skal stå.
  • Knus marengsstænger og drys dem ud over.
  • Fordel også krystalliseret hvid chokolade og karamelkugler ud over kagen.
  • Skær fudge i små stænger og læg disse i en lille skål med lidt guldglimmer, så glimmeret fordeler sig rundt om fudgestængerne. Læg nu stæmgerne på kagen.
  • Drys til sidst lidt guldflager ud over kagen og servér.