Det lyder egentlig helt godt, ikk´? Det der med en salat, som er den bedste i verden. Denne tomatsalat er for mig meget mere end den velkendte salat med skiver af tomat, mozerella og olie. Salaten er barndomsminder og den minder mig om min kære familie sydpå.
Det er min ældste datter, som for snart mange år siden kaldte den for "verdens bedste salat", da hun fik den serveret første gang. Selv minder salaten mig om sol, sommer og Italien. Opskriften stammer nemlig fra min italienske familie og jeg forbinder duften og smagen med sommerferie hos familien sydpå.
Salaten er ofte blevet serveret hjemme hos os og det er ikke blot den ældste, men begge døtre der med stor glæde nyder salaten. Og så er salaten er nem at lave, den tager ikke lang tid og kræver ikke mange ingredienser.
Oprindeligt skrælles agurken og kernerne skrabes også ud - mig bekendt, da agurkerne sydpå er noget grovere end vi kender dem herhjemme fra. Jeg gør det af og til for at få salaten en anelse mere autentisk. Som oftest får både agurkeskræl og -kerner dog lov til at blive, da mit undgå-madspilds-gen har det skidt med at skære fra og smide ud.
Servér salaten ved siden af et godt stykke kød, en portion spaghetti bolognese eller denne pastaret. Tomatsalaten er det perfekte tilbehør til de fleste retter, der har bare lidt italiensk islæt over sig.
Salaten anbefales at lave kort før servering, da salaten hiver væske ud af grøntsagerne - dermed vi salaten blive meget vandet over tid.