Go Back Email Link
Print Pin
5 fra 1 stemme

Cupcake med Oreo og hindbær

En klassisk smagssammensætning af chokolade og hindbær bagt i de smukkeste pasformen fra Cups4Cakes. 
Ret Det søde køkken
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Heraf hviletid 20 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Servings 20 cupcakes

Ingredienser

Selve dejen:

  • 300 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 6 spsk mørk kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 lille nip salt
  • 150 g smør
  • 2,5 dl vand
  • 2 stk æg
  • 10 stk Oreo kiks

Hindbærcoullis:

  • 200 g hindbær gerne frosne
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk flormelis

Frosting:

  • 5 dl piskefløde
  • 14 stk Oreo kiks

Pynt:

  • 20 stk små Oreo kiks
  • 20 stk friske hindbær
  • guldflager
  • 5 stk knuste Oreo kiks (uden creme)

Sådan gør du

Start med at bage selve cupcaken:

  • Tænd ovnen på 160 grader.
  • Smelt smøret og lad afkøle en smule.
  • Sigt alle de tørre dele sammen i en skål og tilsæt smeltet smør, æg og vand. Rør til massen har en ensartet konsistens.
  • Knus 10 hele Oreo kiks til nogle små stykker der måler ca. 0,5 cm i størrelsen og bland dem i dejen.
  • Fordel dejen i de 20 forme og bag cupcakene i ca. 20-25 minutter til der ikke hænger dej fast når der stikkes med en tandstik eller strikkepind.
  • Tag cupcakene ud af ovnen og lad afkøle på en rist.

Imens kagerne køler af laves hindbærcoulis:

  • Hæld alle ingredienserne i en lille gryde og kog til hindbær er møre og kan moses med en ske.
  • Stil til side til let afkøling.

Lav også frostingen:

  • Blend alle Oreo kiksene helt fint.
  • Pisk fløden til en let skum. Den må kun lige kunne sætte toppe. 
  • Bland de blendede kiks i flødeskummet.

Nu skal dine cupcakes samles og pyntes:

  • Lav et lille hul i midten af hver cupcake. Hvis du har en kernehus-udstikker (til at fjerne kernehus i æbler mm) så er denne rigtig god til opgaven. Fordel hindbærcoulis i hullerne.
  • Tag en stor rund tyl eller stjernetyl efter eget valg og kom den i en sprøjtepose. Fyld frostingen i sprøjteposen og fordel på de 20 muffins i cirkulære bevægelser. 
  • Pynt med friske hindbær, små Oreo kiks, knuste Oreo-skaller (uden creme) og lidt guldflager.