De fleste jeg kender elsker en vellavet drømmekage. Derfor synes jeg også, at det er på tide med en opskrift på lige netop den kage her på Bondemad. Kagen er en vaskeægte klassisker - du ved, én af dem man ikke piller for meget ved.
Her i huset kan der næsten ikke komme fór meget fyld på en drømmekage, så jeg har selvfølgelig sørget for at der er rigeligt med topping her i min opskrift.
Inden vi kaster os ud i opskriften, er det værd at nævne andre elskede klassikere. Hvis du er på udkig efter yderligere inspiration, kan du tage et smut forbi mormors amerikanske chokoladekage. En opskrift, som vi har brugt i vores familie så længe jeg kan huske og den hitter hver gang.
Når du kaster dig ud i bagningen af en kage er det selvfølgelig væsentligt at vælge den rette form. Denne opskrift passer perfekt til en springform i størrelsen Ø24: Ønsker du at bage til en mindre eller større begivenhed, får du her en enkelt guide til, hvordan du bedst kan finde ud af, hvor meget og hvor lidt du bør justere opskriften.
Hvis du ønsker at bage i en springform, som afviger med 2-3 cm ift. den størrelse, som står nævnt i opskriften, så vil jeg ikke være bange for at bruge samme mængde. Vær dog opmærksom på, at kagen selvfølgelig vil blive en anelse højere/lavere og derfor skal have ganske lidt tid mere eller mindre i ovnen. Det er dog en ganske lille variation der er tale om.
Her er det korte svar: nej. Du skal IKKE fordoble bagetiden blot fordi du går med en dobbelt så stor portion. Din bagetid vil blive længere end opskriften angiver, men her er tale om et sted mellem 5-15 minutter.
Vær altid opmærksom på, hvordan kagen bager i din ovn og pas på med at hænge dig for meget ved det præcise antal minutter, som står angivet i en opskrift. Se tiden, som en vejledning i, hvor lang tid kagen ca. skal bage før den er klar. Hav i mente, at der ikke er to ovne, som varmer ens. Derfor skal du altid holde øje med udviklingen i kagen, når du bager og teste om kagen er bagt færdig med en tandstik eller lignende.
Ønsker du at bage til alle dine venner (halløj, sikke en god ven du er), så får du her min vurdering af, hvor meget opskriften bør ganges op. Opskriften her passer som nævnt til en springform der måler Ø24 cm.
Bradepande 25 x 35 cm: Gang opskriften med 2
Bradepande 30-35 x 40 cm: Gang opskriften med 3
Hvad angår sukker i en drømmekage, så er der forskellige tilgange hertil. Nogle opskrifter foreskriver en blanding af flere forskellige typer af sukker - ofte både brun farin og muscovado. I min opskrift anvender jeg ren brun farin. Personligt synes jeg nemlig, at det giver en rigtig dejlig smag. Og ærligt, så får jeg ikke brugt muscovado til så meget, hvorfor det er en råvare som sjældent lander på indkøbslisten her hos os.
Vil man lege lidt med smagen, så kan man udskifte en del af den brune farin med enten lys eller mørk muscovado alt efter, hvad man går efter. Den mørke muscovado har lette lakridsnoter, hvor den lyse er mere over i en karamelnote.
Nu er scenen sat til at bage en skøn klassisk drømmekage, der uden tvivl vil skabe glæde. Du har fået tips til, hvordan du nemt kan tilpasse kagen til størrelse af forme og du har fået et par tips og tricks til at lege lidt med smagene i kagen.
Jeg håber, at du bliver hyldet af venner og familie, når du inden længe giver dem en dejlig hjemmebagt kage - god bagelyst!
En helt klassisk drømmekage med et godt lag topping. Kagen er lige, som vi godt kan lide den hjemme hos os - sød, sprød og syndig.
Skal du have børnene med i køkkenet er der flere gode opgaver i denne opskrift. De kan bl.a. få følgende opgaver (alt efter deres kunnen selvfølgelig med hjælp fra en voksen):
Vær altid opmærksom på børn og varme gryder/forme. Mine børn får altid lov til at være med - også, hvor der er risiko for at brænde fingrene. Dog minder jeg dem altid om, at indholdet i gryden er meget varmt eller at de ikke må sætte fingrene på springformen, når toppingen skal fordeles.