April har i den grad været fyldt med godt vejr og masser af sol. Særligt påsken var god ved os med høje temperaturer, som for mit vedkommen bød på udetid. Og ej at forglemme: iskaffe! Én af mine favoritter på de lune og solrige dage er iskaffe - i alle mulige afskygninger. Både de syndige af slagsen med en klat vaniljeis, men helt bestemt også de helt simple, som fremstilles på ingen tid... :-) Vær klar til de lune dage og sørg for at have isterninger klar i fryseren til enhver tid - så kan du nemt og hurtigt lave denne lækre iskaffe til dig og en du holder af!
Iskaffen tager vitterlig ikke mere end 5 minutter at lave og smager fantastisk. Jeg havde egentlig tænkt mig at prøve sødeste Mia Lindholms opskrift, men vi var simpelthen løbet tør for mælk. Lysten til iskaffe var dog tilstrækkelig stor til, at jeg måtte lave min egen "mælk" til min iskaffe - et resultat, som jeg bare må dele med Jer.