Go Back Email Link
vafler
Udskriv Pin
5 fra 1 stemme

Sprøde vafler

Hvem elsker ikke sprøde vafler? Her et mit bud på de bedste vafler, når der skal hygges lidt ekstra.
Ret Det søde køkken
Køkken dansk
Keyword bagværk, hjemmebag, vafler
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hviletid på køl 30 minutter
Antal 12 stk

Ingredienser

  • 1 stk æg
  • 4 dl mælk
  • 50 g sukker
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 2 tsk vaniljesukker (eller 1 tsk vaniljepaste)
  • 120 g smeltet smør (gem en lille smule heraf til at pensle vaffeljernet med)
  • evt. en rest surdej (50-75 g kan snildt tilføjes, hvis der er lidt tilovers fra en fodring)

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål og rør dejen godt igennem, så der ikke er melklumper. 
  • Dæk skålen til og stil meget gerne på køl i 20-30 minutter.
  • Varm dit vaffeljern op og pensl med smeltet smør.
  • Rør dejen igennem og hæld dej i jernet – jeg bruger altid en suppeske, da det passer helt perfekt således der hverken kommer for lidt eller for meget dej i ad gangen. Prøv dig frem og find din yndlings-vaffel-opøser. 
  • Bag vaflerne én efter én – jeg foretrækker, at tage vaffeljernet med til bords og lave vaflerne efterhånden, som de bliver spist. 
  • Dejen kan sagtens holde sig i 1-2 dage på køl, så hvis I ikke får spist hele portionen, vil jeg anbefale at gemme dejen frem for at lave vaflerne færdige med det samme. De vil nemlig hurtigt miste deres sprødhed. Dejen skal blot røres igennem inden man bager de sidste vafler.