Tag: højtid

Gulerodsmuffins til påske – få vores opskrift her

Gulerodsmuffins til påske – få vores opskrift her

Her får du vores opskrift på nogle lækre og svampede gulerodsmuffins. De er fyldt med god smag og er nemme at lave, så jeg er sikker på at du nemt kan fremtrylle en portion til din familie. Vores gulerodsmuffins pynter vi gerne med søde små […]

Gammeldags fastelavnsboller med syltetøj

Gammeldags fastelavnsboller med syltetøj

Lækre og bløde fastelavnsboller med syltetøj og creme. Sådan en portion gammeldags fastelavnsboller med syltetøj er jeg ganske glad for. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Gammeldags fastelavnsboller er og bliver min favorit, når det kommer til fastelavnsboller. De fyldes med […]

Lun æblegløgg

Lun æblegløgg

Æblegløgg for hele familien

Æblegløgg, som du kan servere for alle i familien – den er nemlig helt uden alkohol. Selvfølgelig kan der tilsættes en lille sjat lys rom til de voksne sjæle, der måtte have dette behov.

Jeg arbejdede i sin tid på en café, hvor køkkenet hver jul lavede en skøn lys gløgg. Det fik mine øjne op for, at gløgg selvfølgelig kan laves i andre udgaver end den helt klassiske. I min udgave har jeg valgt at basere gløggen på æblemost, som jeg synes går rigtig godt sammen med krydderierne i essensen.

Når du i den kommende tid får julegæster på besøg, så kan du sammen med den lækre æblegløgg fx også servere en omgang klassiske brunkager.

æblegløgg

Lun æblegløgg

Denne skønne æblegløgg kan du med god samvittighed servere for dine julegæster.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 20 min
Trækketid 1 t
Samlet tid 1 t 30 min
Ret Drinks
Køkken dansk
Antal 6 glas

Ingredienser
  

Gløgg-essens

  • 3 dl æblemost
  • 6 stk nelliker
  • 2 stk stjerneanis
  • 6 stk kardemommekapsler
  • 3 stængler kanel
  • 2 spsk brun farin
  • 1 stk økologisk appelsin (skrællen heraf)

Gløgg

  • 1 liter æblemost
  • 1 portion gløgg-essens

Fyld

  • 50 g mandelsplitter
  • 50 g tørrede abrikoser i mindre stykker
  • 50 g tørrede tranebær

Sådan gør du
 

Gløgg-essens

  • Kom alle ingredienserne i en lille gryde og kop op.
  • Lad essensen småkoge i 15-20 minutter.
  • Tag essensen af varmen og lad essensen trække i en times tid (og gerne længere).

Gløgg

  • Hæld æblemost i en gryde.
  • Læg en si over gryden og hæld nu gløgg-essensen igennem sien.
  • Varm æblegløggen igennem (den skal ikke op og koge).
  • Tilsæt fyld og servér for dine julegæster.

Noter

Et lille tip til de voksne: 
Der kan snildt kommes en sjat lys rom i ved opvarmning – det kan æblegløggen bestemt godt tåle.
Keyword glögg, gløgg, højtid, jul, julen, juletir
Julesnurrer

Julesnurrer

Julesnurrer til den søde juletid // Indlægget indeholder reklame for Dr. Oetker // Med både smag og duft af jul er disse julesnurrer helt perfekte at servere her i den søde juletid. Bag julesnurrerne og nyd dem sammen med en god kop jule-te eller måske […]

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

“Fastelavn er mit navn – boller vil jeg have…” Og hvorfor ikke lave disse lækre fastelavnsboller med fyld af nougatcreme, blåbærcurd og selvfølgelig flødeskum? Helt traditionelt Egentlig er jeg personligt mest til de gammeldags fastelavnsboller. I ved den her bagte bolle – bagt med creme […]

Klassiske brunkager

Klassiske brunkager

Brunkager er for mig et “must bake” når julen nærmer sig.

Herhjemme har vi ikke tradition for alverdens julebag, men lidt skal der nu være så vi i løbet af december kan julehygge og snuppe en småkage i ny og næ. Foruden vaniljekranse, så er brunkagerne et absolut must for mig at få bagt.

Som med flere andre småkagedeje, så kan man med fordel lave dejen god tid i forvejen og opbevare den i fryseren. På selve julebagedagen skal du derfor kun tænde ovnen, tage dejen op fra fryseren, skære skiver og bage brunkagerne.


Tag børnene med i køkkenet

Jeg har sagt det før og det kan ikke siges ofte nok: tag børnene med i køkkenet. Det er så vanvittigt lærerigt for dem, og så elsker de at få lov til at komme med. Acceptér, at det roder lidt mere og hav det sjovt sammen. Lad børnene hjælpe til med at måle de respektive ingredienser op. Lad dem hælde ingredienserne i skålen med dejen og lad dem røre rundt – også selvom melet som oftest flyver udover kanten på skålen… Lær dig selv at sige pyt 😊

Når man har børn med i køkkenet, skal man selvfølgelig altid være ekstra opmærksom ift. varme gryder, skarpe knive, maskiner osv. Personligt sørger jeg for at lade børnene være med mest muligt, mens jeg har et ekstra øje på dem.

Denne brunkageopskrift kan også bruges, hvis du ønsker at rulle dejen ud og udstikke brunkagerne – og her får ungerne lov til at give den fuld gas herhjemme. Der er noget magisk over at udstikke småkager! Mine to piger er altid ellevilde, når de får lov til at rulle dejen ud og udstikke fine småkager. Sidste år gav bognissen Bernhardt hver af pigerne både kagerulle, forklæde og juleudstikkere, så de er i den grad klar til dette års julebag.

Klassiske brunkager

Brunkager er for mig én af julens vigtigste småkager og jeg skal lige lave en portion om året. Denne opskrift kan både bruges, hvis du vil lave ruller og skære skiver heraf eller hvis du vil udstikke dine brunkager. Herhjemme finder vi gerne kagerulle og udstikkere frem 🙂
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 6 min
Hviletid på køl: 2 min
Ret Det søde køkken
Køkken dansk
Antal 120 stk.

Ingredienser
  

  • 250 g smør
  • 125 g lys sirup
  • 250 g brun farin
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 1 spsk stødt kanel
  • 50 g smuttede og hakkede mandler
  • tsk potaske
  • 1 spsk lunt vand
  • 500 g hvedemel

Sådan gør du
 

  • I en gryde varmes smør, brun farin og sirup ved middel varme til massen er håndvarm –
    omkring de 35-40 grader.
  • Gryden tages herefter af varmen og krydderier (nellike, ingefær, kardemomme og kanel)
    samt mandler tilsættes og røres godt ud i massen.
  • I en lille skål opløses potaske i lunt vand (vær opmærksom på, at blandingen bliver
    varm). Den opløste potaske kommes i dejen, hvorefter mel også tilsættes.
  • Rør til dejen er ensartet og ælt endelig ikke dejen for meget. Ved at ælte en småkagedej
    for meget vil du ende med en sej småkage frem for en sprød småkage.
  • Du har nu to valgmuligheder: Enten formes dejen til ruller med en diameter på 4-5 cm ellers
    rulles dejen ud på et stykke bagepapir i en tykkelse af 4 mm. Uanset løsning
    pakkes dejen nu ind i husholdningsfilm og kommes på køl i et par timer.
  • Når brunkagerne skal bages varmes ovnen op til 200 grader almindelig ovn. Der
    skæres skiver på 3-4 mm i tykkelse af rullerne eller udstikkes flotte motiver
    af den udrullede dej. Skiverne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og
    bages nu i 5-7 minutter.
  • Brunkagerne tages ud af ovnen og afkøles. Herefter opbevares de i en kagedåse.

Noter

TIP:
Brunkagedejen kan opbevares op til 3 måneder i fryseren og du kan derfor med fordel lave din brunkagedej i god tid inden julestressen overtager.
Keyword bagværk, barndomsminder, hjemmebag, jul, julebag, julebagværk, julen, småkager
lækre, klassiske brunkager
Jordbær og rabarberkage

Jordbær og rabarberkage

Påskekagen 2019 Velkommen april, velkommen forår og velkommen påske. April er helt klart én af de bedste måneder på året, hvis du spørger mig og dette bl.a. fordi påsken ofte falder i netop april (og måske også lidt fordi jeg kan fejre fødselsdag om nogle uger) 🙂 […]