Sommerlig koldskåls cheesecake

Sommerlig koldskåls chessecake
Smagen af koldskål er vel for de fleste lig med sol og sommer! Sådan har jeg det i hvert fald 🙂 Derfor elsker jeg også denne lækre cheesecake, som for mig er indbegrebet af sommer. Jeg har eftterhånden prøvet et par forskellige opskrifter og er kommet frem til denne kombination, som for mig bare er helt rigtig.
Giv dig i kast med kagen her – som faktisk ikke er så svært at gå til.
Du kan med fordel lave kagen dagen før du skal bruge den.

Koldskålscheesecake
Ingredienser
Til bunden skal bruges
- 150 g. finthakkede/knuste kammerjunker
- 75 g. smeltet smør
Til koldskålsmassen skal bruges
- 4 bl. husblas
- 50 g. sukker
- 40 g. glykosesirup
- 1 dl + 4 dl kærnemælk
- Korn af 1/2 vaniljestang
- 200 g. flødeost neutral og ikke light-udgaven
- 25 g. flormelis
Sådan gør du
Først laves bunden
- Kammerjunker hakkes/knuses fint og blandes med smeltet smør.
- Massen kommes i en springform der i bunden er bekladt med et stykke bagepapir og rundt i kanten er beklædt med kageplast og presses godt inden den stilles på køl.
Dernæst laves koldskålsmassen
- Start med at komme husblas i rigeligt med koldt vand.
- Vaniljestangen flækkes på langs, korn skrabes ud og mases ud i lidt af sukkeret. Dette kommes i en gryde sammen med resten af sukkeret, glykosesirup og 1 dl kærnemælk.
- Massen varmes op til både sukker og glykosesirup er smeltet og tages nu af varmen.
- Husblas vrides for vand og røres ud i den varme masse - lad hvile mens næste trin laves.
- Flødeost og flormelis piskes kortvarigt sammen.
- Lidt efter lidt blandes den resterende del af kærnemælken i - rør indtil massen har en jævn konsistens og kom den nu lune mælk i mens der fortsat røres rundt.
- Koldskålsmassen er nu klar til at blive hældt ud over kammerjunkebunden
- Kagen kommes nu på køl til den har sat sig - mindst 2-3 tmier (og gerne længere).
- Springformen tages af og kages sættes på et fad - og pyntes meget fordelagtigt med en masse friske bær 🙂