Når tingene tager en uventet drejning…

Når tingene tager en uventet drejning…

Når tingene tager en uventet drejning…

[REKLAME]

Hold nu helt ferie – der sker lidt i denne uge! På den fede måde… 🙂 Jeg har nemlig fået en samarbejdsaftale i hus  –  dette med hele to firmaer, og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afprøve og teste produkter og at skulle lave nye spændende opskrifter, som ikke “bare” er til mig selv.

At aftalerne falder på plads i én og samme uge er lidt spøjst – jeg niver mig lige lidt i armen, men den er god nok… 

Første firma er Cuubis, som har udviklet et helt genialt produkt med samme navn. Cuubis gør det nemt at nedfryse madvarer, som man efterfølgende lynhurtigt “knækker” i små tern, som sådan en slags mad-isterninger. Mit brug-alt-og-undgå-madspild-gen blev for nogle måneder siden helt forelsket, da jeg spottede produktet på Instagram, og jeg ser frem til at trylle fx en godt moden banan til små banan-isterninger som altid lige kan tages op af fryseren og bruges i en smoothie eller en kage. Min Cuubis hentede jeg i går eftermiddags på posthuset og den ligger klar derhjemme til første test 🙂

Det andet firma er Nyborgs Room der sælger alverdens udstyr til bagværk – en webshop, hvor jeg flere gange i løbet af de sidste par år med stor tilfredshed har handlet. Jeg er derfor også bare rigtig glad for, at Pia vil støtte op om mig og mit lille bloggerunivers – TAK. I første omgang skal jeg se nærmere på brødets univers og kommer til at lave nogle lækre opskrifter til Jer, hvor produkter fra Nyborgs Room selvfølgelig indgår. Første pakke med grej er allerede på vej til Fyn og jeg kan næsten ikke vente med at gå i krig 😀

Vi kan alle have en idé om, hvad vi skal og hvad vi vil – nogle gange tager tingene bare en ganske uventet drejning og så arter livet sig lidt anderledes end man havde troet… Da jeg tilbage i februar-marts måned startede denne blog op havde jeg i min vildeste fantasi ikke troet, at dette ville kunne ske! Jeg er så glad og stolt og glæder mig bare til at vise Jer mere 🙂

Hav en rigtig god torsdag derude i det ganske danske land // Pernille

(i mangel på et passende foto til dette indlæg får i et skønt billede af to skønne børn der gerne hjælper til i køkkenet) 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *