Madplan uge 44

Madplan uge 44

Madplan uge 44

Ugen er i gang og jeg fik simpelthen ikke nået at lave min madplan færdig i løbet af weekenden. Min uge sluttede med den hyggeligste eftermiddag på Mad, Bolig & Design messen i Odense, hvor jeg valgte at springe til og hjælpe Cups4Cakes med at lave en masse pynt til kagerne. Dette uden nogensinde at have mødt Camilla, som ejer webshoppen, men fordi min mave fortalte mig at det skulle jeg 🙂 Det var simpelthen bare en fornøjelse og jeg gør det gerne igen (ingen reklame, men blot et tip fra min side af: Camilla har et hav af forme til cupcakes, så hop ind forbi og se det store udvalg). Aftalen var et par timers hjælp og jeg endte med at lege med fondant i hele fem timer – tiden fløj af sted 🙂

I den her uge er der ikke de store ting i kalenderen, så jeg håber at få tid til at smide et par opskrifter på bloggen – der er efterhånden en del kladder som bare venter på at blive gjort færdige.

Madmæssigt er der atter et par nemme dage og så skal jeg have gang i Olga – min surdej – når jeg på fredag skal have lavet pizzadej (ja – jeg går jo faktisk i gang allerede torsdag).

Mandag: Aspargessuppe… Ja, søndagen ændrede sig så vi kunne ikke nå at få lavet suppen færdig – dog er hønen kogt, så forberedelserne er klar til en hurtig suppe.

Tirsdag: Kylling med nudler og grønt

Onsdag: Svensk pølseret

Torsdag: Den står på pasta carbonara

Fredag: Den står på pizza, hvor jeg vil gøre et forsøg med en ny opskrift på dejen… Jeg har længe søgt efter den helt rette opskrift og er endnu ikke nået dertil, hvor jeg er helt tilfreds.

Lørdag: Vi er inviteret til fødselsdag for vores ene nevø og skal derfor ikke tænke på aftensmaden i dag.

Søndag: Burger dag og denne gang med en god saftig bøf, syltede rødløg, sprød bacon og hjemmebagt briochebolle



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *