Madplan uge 37

Madplan uge 37

Madplan uge 37

Sørme så, om ugen ikke allerede er godt i gang?! Og så er det i den grad tid til at få smidt en madplan herind.. Den kvikke vil nok bemærke at der ikke er en madplan for uge 36 og dette af den simple årsag, at jeg kom helt bort fra det. Vi har (som så ofte før) rigtig travlt, men jeg kan mærke at jobbet er i en ekstra travl periode pt, hvorfor det simpelhen bare smuttede…. Jeg er ikke så god til de uger uden madplan, da det bare er noget biks når jeg ikke ved, hvad der skal på bordet til aften. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg trods alt har fået bikset en madplan sammen til denne uge: 

Mandag: Flæskestegssandwich – vi tager en færdig flæskesteg op ad fryseren og luner. 

Tirsdag: Svømmedag for Laura og gymnastik for Agnes, så vi lander sent hjemme. Forhåbentlig når Claus hjem og laver lidt kyllingeret i en tomatflødesovs.

Onsdag: Gymnastikdag for Laura og vi er sent hjemme. Derfor igen – nem og hurtig mad. Den står på pitabrød med grønt og skinketern.

Torsdag: Mørbradgryde med kartoffelmos. Min mor spiser med for at passe ungerne efter maden – Claus og jeg skal nemlig med mit arbejde ud og se Zirkus Nemo 🙂

Fredag: Bøffer, bagte rodfrugter og bearnaise

Lørdag: Karbonader, kartofler og grønt.

Søndag: Min kære farmor har fødselsdag og vi er inviteret til frokostarrangement inkl. eftermiddagskaffe. Derfor skal aftensmaden være let – den står derfor på aspargessuppe og brød. 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *