Madplan uge 33

Madplan uge 33

Madplan uge 33

En uge er ved at være slut og der er da sket lidt herhjemme. I vores husrenovering er en lille milepæl nået eftersom vi har fået brækket gavl ned i ferien og en ny er nu muret op… Ligeledes er der kommet vinduer i, som har stået i hele 5 år og ventet (lang historie kort: planen var en lapning af væggen for 5 år siden, men så langt kom vi aldrig før vi fandt ud af at det ville være bedst med en helt ny væg). Bedre sent end aldrig, men nu har gavlen fået fine vinduer 😀 Og vi er kommet i gang med de bærende vægge indendørs. Det er dejligt at få lavet lidt igen derude – jeg synes der har været så meget andet, at vi ikke har fået lavet super meget derude for det seneste.

Hestemæssigt går jeg og glæder mig over, at jeg nu er kommet videre i tilridningen af min unghest – hun skal nok blive en rigtig fin ridehest, når nu hun får lært hvad det vil sige at gå frem, dreje osv… 🙂  Ydermere ser jeg på hestekontoen frem til, at vi om godt en uge skal have kursus i ridehallen endnu en gang. Det er altid hyggeligt, når der er arrangementer i hallen og jeg elsker det liv gården får, når der fyldes lidt ekstra op med både heste og ryttere. Dog bevirker kurset også, at der skal gøres klar – så mon ikke flere aftner i den kommende uge kommer til at gå med at få gjort klar sådan lidt rundt på hele gården 😛 Så den kommende uge bliver travl!

Her på bloggen var jeg blevet træt af det plugin, som jeg ellers brugte til mine opskrifter, og jeg har installeret et nyt. Det skal jeg dig lige have sat mig ind i, men stille og roligt skulle jeg gerne få ført alle opskrifter – nye som gamle – over i det nye design… Og hovsa – så er der vist også sneget sig et lille logo ind her på Bondemad 😀 Jeg har faktisk længe tænkt, at jeg gerne ville have mig et logo og efter nogle forsøg er jeg kommet frem til et logo, som jeg er helt godt tilfreds med. Sådan rent madmæssigt regner jeg med, at ugen kommer til at se nogenlunde således ud:

Mandag: Lasagne og dertil en salat af en art.

Tirsdag: Frikadeller og varm kartoffelsalat.

Onsdag: Bøf med løg – og masser af brun sovs.

Torsdag: Æggekage og dertil rugbrød. Vi har lidt gode skiver flæsk i fryseren, som passende kan tages op og grilles til formålet.

Fredag: Pizza – den helt klassiske og simple udgave – pizza margarhita.

Lørdag: Pitabrød – hvis jeg får tid vil jeg bage brødene selv og hvis ikke, så har den lokale bager nogle rigtig gode nogle.

Søndag: Vi har kursus i ridehallen hele dagen, så aftensmaden skal være nem. Det er noget tid siden vi har fået løgtærte, som egentlig bare altid er et hit, så det tror jeg vi skal have.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *