Madplan uge 31

Madplan uge 31

Madplan uge 31

Sommeren er utroligt nok stadig over os (det er jo slet ikke til at fatte, at dette vejr kan blive ved og ved)… Mine tre ugers ferie er ved at være ovre. En ferie, som er nydt i fulde drag med mine nærmeste og med mange gode oplevelser. Jeg har virkelig formået at koble fra og bare nyde nuet – så skønt og nødvendigt! Batterierne er ladt op og arbejdet kalder snart igen. Sådanne tre uger går bare alt for hurtigt… Jeg kunne skal sagtens tage nogle uger mere med det her ferie 😉 

 

I denne og sidste uge valgte jeg at droppe madplanen helt og bare lade dagene gå og løbende finde på mad – sådan synes jeg det er nemmest, når man er på ferie. I denne uge har vi været på Bornholm og boet i en lille ferielejlighed i Gudhjem – en skøn lille by med stejle, bugtede gader fyld med små butikker og masser af spisesteder. Det blev kun til madlavning den første aften – siden da har vi besøgt en masse restauranter og spist en masse god mad. 

 

På mandag kalder arbejdet for mit vedkommende igen og dermed vender hverdagen atter tilbage. Og så skal jeg have gang i madplanerne igen for at det ikke ender med diverse impulskøb. I ugens løb skal vi have brækket en gavl ned på huset, så der kan blive klar til at blive muret op påny (det er tiltrængt!!). Derfor tænker jeg ikke, at aftensmaden behøves være det helt store, men derimod noget forholdsvist nemt og hurtigt. Dog stadig godt med grønt – mon ikke køkkenhaven har en masse goder til os, når vi lander hjemme inden længe. 

 

Mandag: Svensk pølseret og dertil grøntsagsfad

Tirsdag: Pastasalat med kylling 

Onsdag: Frikadeller med ris og tomatsovs

Torsdag: Stjerneskud – i min egen udgave, hvor vi nøjes med den pandestegte fisk. Til gengæld kommer der så et par stykker på hvert stjerneskud. 

Fredag: Den står på Cirkus Summarum med Laura, så vi smører nogle sandwich som nemt kan spises på farten. Dertil også en omgang pølsehorn.

Lørdag: Tarte flambee – jeg elsker, når min far en sjældent gang imellem får lavet tarte flambee og det minder mig om barndommens rejser til Frankrig. Jeg forlænger derfor feriestemningen og gør et forsøg selv

Søndag: Medister, kartofler og stuvet grønt 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *