Madplan uge 2

Madplan uge 2

Madplan uge 2

Således blev den første uge i det nye år skudt i gang og for mit vedkommende også årets første tre arbejdsdage. Weekenden kommer til at stå i byggeriets og hestens tegn, da jeg skal af sted på ridetur med “Wendy-klubben” – en lille gruppe voksne hestetøser, som nyder hinandens selskab 🙂 I byggeriet nærmer vi os så småt leverancen af elementer til vores køkken og bad, hvorfor der virkelig sker noget nu! Fodlister, stuklister, vægliste og maling er bestilt og inden længe skal vi også have bestilt både klinker og trægulv – hold nu op der begynder pludselig at ske ting ogs sager! Synlige ting og sager vel og mærke 🙂

Min bedre halvdel har dog en del udenlandsarbejde de kommende uger, så jeg har valgt retter der er nemme at lave i en lidt mindre portion når nu det blot er til mor og to børn. Der skal gang i Olga og bages en del i løbet af weekenden og ugen der kommer – her til nytår fik jeg bagt det lækreste brød og det har jeg tanker om at prøve kræfter med igen (det ville da være skønt, hvis det kunne ende med også at komme på bloggen i form af en opskrift).

Mandag: Hønsekødssuppe og dertil koldhævet brød.

Tirsdag: Pitabrød, hvor selve brødene er blevet bagt på forhånd, da vi skal til både svømning og gymnastik.

Onsdag: Varm pastaret med kylling, ærter, grønne asparges og bacon. Hertil laves et lille fad med grøntsagsstænger.

Torsdag: Koteletter, ris og blomkålssalat.

Fredag: Pizza og denne gang i en udgave med kylling, peberfrugt og lidt majs – ungerne elsker begge majs på deres pizza.

Lørdag: Coq au vin og dertil ris samt et fad med grøntsagsstænger.

Søndag: Der laves risotto med serranoskinke og ærter. Sereveres med lidt rustikke flutes til.



2 thoughts on “Madplan uge 2”

  • Dejligt med en lækker madplan som inspiration til vores uge 🙂
    Har du en opskrift på Varm pastaret med kylling, ærter, grønne asparges og bacon
    Mvh Anja

    • Hej Anja 🙂
      Jeg har endnu ikke fået skrevet opskriften ned, men det er noget i stil med:
      – 500 g pasta feccucine
      – 2-3 kylling filet
      – 1 pakke bacon
      – 2 dl frosne ærter
      – 5-6 grønne asparges
      – olivenolie, salt og peber

      Sæt pasta i kog.
      Steg bacon og tag af panden.
      Skær kulling i mundrette stykker og steg…
      Adparges skæres over nogle gange.
      Nær pasta er kogt hældes vandet fra og alle ingredienser blandes. Hæld en sjat olie ved og bland med 😉
      Og som de fleste andre pastaretter hører der sig næsten lidt friskrevet Parmasanost til.

      Dejligt at kunne inspirere 🙂

      Mange hilsner Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *