Madplan, uge 19

Madplan, uge 19

Madplan uge 19

Det er fredag og solen skinner! Ungerne har Claus afleveret hos hans forældre, for inden længe smutter vi ind til Odense og har mand-og-kone aften. Vi skal se Christian Fuhlendorff 🙂 Sidst han gæstede Odense var vi også inde og se hans show og det var knaldhamrende sjovt, så jeg ser frem til en masse latter (og ondt i mavemusklerne i morgen). Vi har valgt at aftensmaden indtages på Arkaden Food Market, som bliver vores første besøg der… Stedet, hvor jeg for ti års tid siden rendte rundt stangvissen sammen med veninderne – dengang var Arkaden en masse små barer samlet på et sted. Det er sku lidt sjovt at tænke på 🙂 Nu er der fyldt med en masse madboder, så det ser jeg frem til at få afprøvet.

Næste uge kommer til at flyve af sted – kun tre arbejdsdage og så tror jeg at den står på arbejde i byggeriet. Søndag er der kagekonkurrence netop på Arkaden Food Market og jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at tilmelde mig 😛 Hvis ikke, så kunne søndag godt komme til at blive brugt på Sanderumgård, hvor der er noget forårsfestival med madboder og en masse havehalløj.

 

Mandag: Jeg skal holde infomøde for vores fynske dyrskuedeltagere i “Islænderstræde” kl. 19, så aftensmad skal være forholdsvis nem og hurtig. Derfor har jeg smidt lasagne på menuen, som jeg forbereder dagen i forvejen. Hertil verdens bedste salat, som Laura kalder den.

Tirsdag: Karbonader, kartofler og en lidt mere moderne og opfrisket udgave af stuvet spidskål.

Onsdag: Kyllingeruller med seranoskinke og pesto. Hertil perlebygsalat – og hvis vi kan finde det, også majskolber.

Torsdag: Vi finder noget oksekød af en art i fryseren, som tilberedes på grill. Alt efter, hvilken udskæring vi får fundet vælges tilbehør herefter.

Fredag: Burgerdag 🙂

Lørdag: Familiedag i Legoland. Min søster og jeg har givet vores forældre en tur i Legoland med os børn og børnebørn. Hvis ikke vi spiser aftensmaden deroppe, så ender det nok med fælles pizza hjemme hos os efterfølgende.

Søndag: Igen et stykke oksekød fra fryseren af (vi har stadig en hel del tilbage fra sidst vi købte en kvart ko). Hertil spidskålssalat og formeentlig smashed potatos.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *