Madplan, uge 17

Madplan, uge 17

Maplan, uge 17

Nu er det atter tid til at få styr på madplanen, som i denne uge helt smuttede for mig. Skulle det være gået nogen næse forbi, så fyldte jeg 30 år i søndags og havde derfor en hel del at se til med at få gjort hus og mad klar til gæsterne. Den stod nemlig på brunch med en hel masse små anretninger 🙂 Og om mandagen skulle kollegaerne selvfølgelig forkæles med lidt fødselsdagskage, så de skulle også lige laves. Nå, men i hvert fald så gik hele fredag aften med planlægning af hvad jeg egentlig skulle lave af mad, indkøbssedler osv., så jeg fik slet ikke set på aftensmaden til denne uge… Aftensmaden har derfor de fleste dage budt på, hvad jeg lige kunne finde i fryseren – og det er heldigvis ikke så lidt, så vi har derfor slet intet manglet 🙂 Vejret er desuden gået fra kedelig vinter til sommer – amen, hvor skønt er det ikke lige!! 😀 Og når foråret endelig titter frem gider jeg faktisk ikke super meget madlavening – jeg skal ud.. Ud ud ud 🙂

Den kommende uge kommer til at bære præg af, at vi har lidt i fryseren som godt kan tåle at blive brugt. Og wuhu – den fryser blev faktisk tømt i lørdags, afrimet og sorteret (bare fordi jeg jo havde rigtig meget tid til det… eller!?)

 

Mandag: Grillet medisterpølse, hjemmebagte små flütes og grønt fad

Tirsdag: Fiskefrikadeller, persillekartofler og spidskålssalat med mango

Onsdag: Lasagne og salat (af en art)

Torsdag: Bøffer, smashed portatos og spidskålssalat med ananas og blåbær

Fredag: Grillet kylling og pastasalat

Lørdag: Langstidsstegt gris og broccolisalat med ananas

Søndag: Vi er inviteret til min mors (lidt forsinkede) fødselsdag og skal ikke tænke på aftensmad



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *