Madplan, uge 11

Atter tid til en ny madplan – den vakse læser vil måske have opdaget at der i sidste uge ikke kom en madplan op her på siden. Vi har nemlig været på skiferie med mine forældre, søster, svoger og deres unger. Min kære far været vores alles madfar det meste af tiden, så af den simple årsag fik jeg ikke lavet madplan her på bloggen. Ferien sluttede i aftes og vi var hjemme ved 21-tiden… Godt trætte 🙂 En rigtig god ferie har dog også budt på lidt skiftende maveonde og turen kom i aftes til mig. Derfor kæmper jeg mig gennem dagen i dag for at underholde vores to krudtugler det bedste jeg kan (behøves jeg at sige, at jeg glæder mig til manden får fri fra job?)
Nå, men mad skal der jo gerne på bordet så jeg har den anden dag fået bikset lidt sammen, som jeg tænker ugen kommer til at byde på.
Mandag: Spaghetti carbonara
Tirsdag: Quesadillas med kylling og grønt
Onsdag: Medister, spidskålssalat og ovnkartofler
Torsdag: Roastbeef, pandestegte gulerødder og kartoffelmos
Fredag: Rødvinsdate hos nogle rigtig gode venner
Lørdag: Selv skal jeg til fødselsdag hos en veninde, men hjemme skal der lidt på bordet. Så der er planlagt brændende kærlighed
Søndag: Den kommer til at stå på hjemmelavede burgere i nybagte brioche boller
Jeg har lidt i tankerne at lave et indlæg her på bloggen omkring turen, selvom det selvfølgelig ikke har så meget med mad at gøre. Måske andre kunne finde det interessant at høre om vores tur fra det fynske til Hemsedal tur-retur med to små børn på hhv. 1,5 og 4,5 år.