Kager og søde sager

Kager og søde sager

Skønne nemme kager og andre søde sager

På denne side har jeg samlet alle de kager og søde sager, som jeg tryller frem her i mit landkøkken. Der burde være kager for enhver smag – både de helt simple kager og de kager, som kræver lidt mere snilde. Ofte hører kagerne sig til ved festlige begivenheder, men mange kager kan også nemt laves på en helt almindelig hverdag.

Hos Bondemad finder du klassikerne, som du kender dem. Og du finder også kager og kombinationer, som du måske ikke har set dem før. Fælles for dem alle er god smage, gode teksturer og den helt rette kombination af både sødt, surt og salt.

Én ting, som jeg sætter stor pris på er, at have børnene med i køkkenet. Og jeg har ofte både Agnes og Laura med til at hjælpe mig. Mit bageglade morhjerte bliver nu også noget så stolt, når de selv kommer og vil hjælpe til. Netop af den grund forsøger jeg også at få skrevet opskrifterne trin for trin i et forståeligt sprog, hvor de helt små køkkenchefer også kan være med.

Sylt og marmemade

At bringe havens bær og frugter ind i køkkenet og gøre brug af dem på bedste vis – det er en vigtig ting for mig. Derfor laver jeg også meget gerne min egen marmelade, gelé og saftevand. Du kan også lære, hvordan du får smagen af sommeren på glas. Det er nemlig helt fantastisk, at man vinteren over kan åbne et glas og genopleve sommerens duft og smag.

Kage året rundt

Der er altid en god grund til, at bage en kage. Året rundt er der højtider og festlige begivenheder, som hver i sær giver en særlig anledning til at lave kager og søde sager. Hos Bondemad finder du kager til enhver anledning – lige fra jul, fastelavn og fødselsdag.

Æblekage


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *