Go Back Email Link

Cremet pastaret med pølser

Opskriften nærmest kommet ud af det blå og er fremkommet af ting der lige var i køleskabet. Ting, som et par dage efter ville have været skraldespanden værdig, så mit undgå-madspild-gen har det super fedt over denne ret. Og så smager den altså også bare fantastisk og af en ekstra portion :-)
Vigtigst af alt, så er retten super god hverdagsmad for den tager vitterligt ikke lang tid at lave og er knaldhamrende nem.
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g frisk pasta feccucine
  • 6 skiver seranoskinke
  • 3 stk pølser gerne frankfurtere eller lignende
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 2 spsk tørret oregano
  • 1 tsk hvidløgspeber
  • 0,5 tsk muskatnød
  • salt og peber
  • 50 g friskrevet parmasanost
  • 1 håndfuld persille

Sådan gør du

Hvis du laver din egen pasta, så passer det med en enkelt portion af min grundpasta :-)

  • Start med at sætte vandet til pastaen i kog o ghusk at salte vandet.
  • Imens vandet arbejder på at komme i kog varmes en pande op få fuld varme og seranoskinke steges sprødt herpå - riv skinken i rustikke stykker inden du kommer den på panden. Tag skinken af varmen og læg til side i en lille skål eller tallerken.
  • Skær pølserne i skiver og steg dem således de får godt med farve og stegeskorpe på alle sider.
  • Når pølserne er ved at være godt sprøde kommes fløde over og der skrues nu ned på middel varme.
  • Tilsæt også tomatpure, oregano, hvidløgspeber og muskatnød og lad simre.
  • Kom pastaen i vandet og kog efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra når pastaen er kogt færdigt.
  • I gryden med pasta hældes nu både seranoskinke og pølserne i flødesovsen og der røres godt rundt.
  • Servér med lidt friskrevet peber, friskrevet parmasanost og hakket persille.

Noter

Opskriften kan nemt varieres og her er et par forslag:
  • anvend kartofler eller ri si stedet for pasta
  • brug gerne chorizo frem for pølser
  • brug kyllingefilet i stedet for pølser
  • brug hakket kød og lav små kødboller i stedet for pølser
  • og tilføj fx majs eller ærter til retten også