Go Back

Iskaffe på 5 minutter

På de lune og solrige dage er der ikke noget bedre end en lækker iskaffe! Jeg er kæmpefan af netop iskaffe og kan i løbet af en sommer nå at drikke en hel del :-) Med denne opskrift kan du om bare 5 minutter sætte dig på en solrig plads i haven og nyde din iskaffe.
Forb. tid 5 minutter
Antal 2 glas

Det skal du bruge

  • 60 ml friskbrygget espresso eller stærk kaffe brug evt. instantkaffe
  • 2 dl vand
  • 2 spsk kondenseret mælk
  • 2 glas isterninger

Sådan skal du gøre

  1. Start med at blande vand og kondenseret mælk og rør med en ske til den kondenserede mælk er opløst.
  2. Bryg derefter din kaffe - selv har jeg en espressomaskine og laver derfor et double skud espresso. Hvis du ikke har muligheden for at lave en espresso, så bryg en lille smule stærk kaffe eller lav 60 ml stærk kaffe med instantkaffe.
  3. Gør gerne som jeg og bryg kaffen direkte i beholderen.
  4. Fyld to glas med isterninger, hæld "mælk" og kaffe i glassene. Serveres straks og gerne på en solrig plads og godt selskab.