Kage, mad og køkkenhygge på bondegården

Verdens bedste salat

Verdens bedste salat

Tomatsalat og sommer i det italienske

Det lyder egentlig helt godt, ikk´?

Altså den der med den salat, som er den bedste i verden. Denne tomatsalat er for mig SÅ meget mere end den velkendte satal med skiver af tomat, mozerella og olie. Det er barndomsminder og minder mig om min kære familie sydpå.

Det er Laura, som for nogle år siden kaldte den for “verdens bedste salat”, da hun fik den serveret første gang. Selv minder salaten mig om sol, sommer og Italien. Opskriften stammer nemlig fra min italienske familie og jeg forbinder duften og smagen med sommerferie hos familien sydpå.

Siden Laura fik serveret salaten første gang, har hun flere gange tigget om at få verdens bedste salat til aftensmad, så nu hænger navnet ligesom bare ved. Jeg tror heller ikke helt, at den havde et navn førhen, så det passer jo egentlig meget godt. Salaten er nem at lave, den tager ikke lang tid og kræver ikke mange ingredienser.

Oprindeligt skrælles agurken og kernerne skrabes også ud – jeg gør det af og til, men som oftest får begge dele lov til at blive (mit undgå-madspildsgen har det skidt med at skære fra og smide ud).

 

Opskriften på verdens bedste salat

Verdens bedste salat

Intet mindre 🙂 Og det er da ikke så ringe endda! Denne salat minder mig om barndommmens ferie hos vores italienske familie. Det er dog Laura, som har navngivet den og navnet har derfor hængst ved de seneste par år.
Ret Salat
Køkken Italiensk
Forb. tid 15 minutter
Antal 4 personer

Det skal du bruge

  • 0,5 stk agurk
  • 200 g tomater gerne cherry- eller blandede tomater
  • 8-10 blade frisk basilikum
  • 3-4 spsk god olivenolie
  • friskkværnet salt og peber

Sådan skal du gøre

  1. Skyl grøntsagerne omhyggeligt, del agurken på langs én eller to gange og skær derfor skriver på 5-6 mm i tykkelsen.
  2. Skær tomaterne i mindre stykker - det må gerne være lidt restikt og lidt forskelligt, hvordna de skæres ud.
  3. Bland agurk og romat i en skål, riv basolikumbladene og fordel over grøntsgaerne sammen med olie, salt og peber (mændgen af salt og peber er lidt på gefüle, men vel 3-5 "kværn")
  4. Bland salaten ganske let med klør fem og servér.

Gode råd

Salaten anbefales at lave kort før servering, da salaten hiver væske ud af grøntsagerne - dermed vi salaten blive meget vandet over tid.

Den perfekte sideorder

Servér salaten ved siden af et godt stykke kød, en portion spaghetti bolognese eller denne pastaret – tomatsalaten er det perfekte tilbehør til de fleste retter der er bare lidt italienske!

Inden længe skal jeg mødes med tre skønne fynske madbloggere mødes til en “leg med pasta dag”. Eller et minikursus om man vil. Vi har flere gange snakket om, at det kunne være sjovt, hyggeligt lærerigt at mødes til en fælles maddag med fokus på et bestemt tema – som her: pasta. Lene har allerede lært at lave pasta, så nu skal Bianca og Nicoline også have det lært 🙂 Eftersom tomatsalaten er dte italienske køkken bedste sideorder, så er det slet ikke utænkeligt at vi får lavet en lille portion på dagen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *