Tag: Nem mad

Madplan uge 28 – 2019

Madplan uge 28 – 2019

“God sommerferie” Vi har ramt juli måned og en stor del af mine kollegaer begynder så småt at gå på ferie. Allerede i dag har flere mere eller mindre råbt “god sommerferie” på vej ud af døren. For mit vedkommende må det vente nogle uger […]

Madplan uge 26 – 2019

Madplan uge 26 – 2019

Tid til husrenovering Efter et par travle uger ser jeg frem til en uge med lidt mere ro på – indtil videre har vi nemlig ikke de store planer. Forhåbentligt kan vi få brugt lidt mere tid i byggeriet og få gjort et rum eller to […]

Madplan uge 24 – 2019

Madplan uge 24 – 2019

Endelig titter sommeren frem

Hvor er det dejligt, at vi endelig har fået sommer nok til at kunne trække i shorts frem for bukser og lade jakken blive hjemme. Skønt! Vores jordbær er også begyndt at få farve nu og vi har de seneste dage nydt en god håndfuld dagligt 🙂

Jeg ser frem til en weekend uden de store planer andet end en enkelt lille kagebestilling til afhentning søndag formiddag. Jeg håber derfor, at vi kommer til at få hygget derhjemme og lavet lidt forskelligt i haven. Bl.a. har ukrudtet fået lidt for godt fat et par steder, hvor jeg hellere vil have mine stauder, grøntsager og frugtbuske til at vokse. Jeg er ikke fanatisk med at få fjernet ukrudt, og jeg har også taget et “aktivt valg” (hvis man kan kalde det det) om, at jeg ikke vil lade mig stresse af ukrudtet… Til gengæld vil jeg dog i udvalgte områder prøve at holde det nede 🙂

Med en meget stor have, fuldtidsjob, hestene som skal passes, mand, børn, byggeri og en madblog der skal plejes, så kan jeg umuligt have skarpe linjer hele vejen rundt i haven og holde den helt fri for ukrudt. Derfor har jeg valgt, at jeg ikke skal efterleve en skarp have og derfor heller ikke have dårlig samvittighed over det… 🙂

Sommer er lig med dyrskue

Den kommende uge bliver for mit vedkommende i hestens tegn. I weekenden er der nemlig dyrskue her på Fyn. Jeg er i år ikke racekoordinator, som jeg ellers har været de seneste tre år. Tiden har ikke været der! Heldigvis var vi flere om tjansen og de andre har fortsat arbejdet til UG, således vi atter får liv og glade dage i “Islænderstræde” 🙂 Selv skal jeg have min unge hoppe med til bedømmelse. Hun er eget avl, så jeg er vildt spændt på at se, hvad dommerne synes om hende – i mine øjne er hun selvfølgelig en stjerne af dimensioner 😛

Vores madplan i ugen der kommer

Maden bliver i den næste uge heller ikke det vild sådan rent madlavningsmæssigt og jeg kommer til at lave nogle nemme dage… Hvis vi når det i løbet af weekenden, kan det være at jeg forbereder lidt bagværk.

Mandag: Hjemmelavede hotdogs.

Tirsdag: Lasagne og verdens bedste salat.

Onsdag: Sommerfest i børnehaven, hvor der skal medbringes nem mad. Vi laver spyd med minifrikadeller og grønt. Dertil en super nem pastasalat.

Torsdag: Koldskål og hjemmelavede kammerjunkere.

Fredag: Tarteletter med høns i asparges.

Lørdag: Aftensmaden nydes sammen med de øvrige dyrskuefolk. Der laves fællesmiddag, hvor der købes mad på pladsen.

Søndag: Karbonader, kartofler og stuvede porrer.

Estragon aioli

Estragon aioli

Perfekt i bugeren! Da vi forleden skulle have sliders fik jeg den ide,at jeg ville gøre forsøget med en hjemmelavet aioli – som i helt og aldeles hjemmelavet. Jeg har aldrig prøvet at lave en mayonaise fra bunden af og nu forstår jeg slet ikke […]

Løgtærte

Løgtærte

Den lækreste løgtærte – næsten, som min mormor lavede den. Tærten er (med god grund) en af Lauras livretter og laves ofte her på gården. Smagen af besøg hos mormor Her er endnu en ret, som bringer barndomsminderne frem. Min mormor lavede nemlig gerne denne […]

Madplan uge 20 – 2019

Madplan uge 20 – 2019

Tanker om en blomstereng

Her får du først lidt læsning om mit projekt om en blomstereng. Er du ikke til haveplaner og blomstertanker, så hop ned til bunden for at se selve madplanen.

Da jeg for nogle måneder siden var ude for at købe frø til dette års køkkenhave, faldt jeg for et par poser med skønne blomster. Heriblandt en frøblanding til “blomstereng”. Vi har en stor have, men alligevel er vi ikke der, hvor jeg synes vi har et “logisk” område, at lave en eng på…

I stedet for har jeg gjort klar rundt om vores legeplads: Græstørv er gravet af i en 40-50 cm bred rende. I renden er der lagt ny jord og det er så tanken at så frøene her 🙂

Det bliver første gang, at jeg skal etablere et blomsterområde på denne måde, så det bliver efter bedste evne og lidt på gefüle.

 

Frø i massevis

Jeg kunne (selvfølgelig) ikke nøjes med en enkelt pose blomsterfrø. Derfor har jeg 4 eller 5 poser liggende klar. Planen er, at alle frø hældes op i en spand og blandes med lidt sand eller grus – denne blanding strøes ud på det område, som er blevet klargjort.

Nogle af blomsterne er etårige og andre flerårige – forhåbentlig kommer en del af blomsterne til at så sig selv, hvorfor jeg med tiden gerne skulle få et blomsterstykke, som passer sig selv (sådan næsten da). For en sikkerheds skyld tænker jeg dog, at jeg her de første par år køber lidt friske frø og forsyner med – næste år slipper jeg dog for at grave af og tilkøre frisk jord.

Ved køb af blomsterfrø gik jeg bl.a. efter spiselige blomster og blomster velegnet til snit. Jeg drømme om smukke buketter og spændende salater!

 

Se, det var lidt læsning omkring de havetanker, der pt fylder hos mig.

Nu til næste uges madplan.

 

Vores madplan

Mandag: Risotto med seranoskinke og ærter.

Tirsdag: Pasta og kødsovs.

Onsdag: Frikadeller, kartofler og grillede grøntsager.

Torsdag: Løgtærte og pandestegte gulerødder.

Fredag: Den står på koncert i det københavnske, da manden og jeg skal ind og opleve Mumford and Sons – madmæssigt finder vi en god restaurant et sted.

Lørdag: Vi laver burger i massevis – små lækre sliders, som er lige til at hapse.

Søndag: Der skal pasta af en art på menuen. Jeg har planlagt “leg med pasta” dag sammen med tre skønne fynske mad- og kagebloggere.

 

Ha’ en rigtig god weekend.

Snup gerne al den inspiration du lyster her på siden 🙂

Verdens bedste salat

Verdens bedste salat

Tomatsalat og sommer i det italienske Det lyder egentlig helt godt, ikk´? Altså den der med den salat, som er den bedste i verden. Denne tomatsalat er for mig SÅ meget mere end den velkendte satal med skiver af tomat, mozerella og olie. Det er barndomsminder […]

Madplan uge 16 2019

Madplan uge 16 2019

Fødselsdag og påskeferie Hurraaaaaaa og stort tillykke til mig, som kan fejrer fødselsdag i dag 🙂 Jeg må indrømme, at jeg nok er lidt som et barn, hvad fødselsdag angår – jeg ELSKER det! I år bliver der dog ikke det helt vilde eftersom min […]

Madplan uge 15 – 2019

Madplan uge 15 – 2019

Weekend i hestens tegn

Endnu en gang kan jeg se frem til en weekend, som i den grad kommer til at stå i hetsens tegn. Min søster og jeg smutter nemlig til Herning og skal se stævne – et stort indendørs stævne med alle de bedste heste fra både ind- og udland. Et stævne, som så dagens lys for første gang sidste år, hvor vi også var oppe og se på. Vi ser begge meget frem til et par hyggelige dage 🙂 Vi snupper niecen og hendes veninde med også, så der er pigetur og hygge for alle pengene.

 

Fantastiske kager

I sidste uge fik jeg lavet tre super lækre kager, hvoraf det ene er min stikkelsbærkage, som allerede har sin plads på bloggen. De andre to, hhv. en Oreo cheesecake og en jordbær/rabarberkage, som begge er nye kager… Nye kager, som snart får en plads her på bloggen – det har de nemlig gjort sig fortjent til 🙂

 

Gang i byggeriet

Mon ikke næste uge kommer til at byde på mere arbejde i byggeriet. Vi er nemlig kommet så langt, at den står på malerarbejde. I noget tid har der ikke rigtig været så meget, som jeg kunne hjælpe til med. Derfor har jeg “fået fri” og fået hestetid nogle aftener. Nu har vi fået de første to rum (ud af i alt 7) klar til maling. I forgårs fik jeg fundet malerpensel og -rulle frem og fik givet både stuk og loft et lag grunder. Hvor er det fedt, at være nået hertil! 🙂 Der er stadig mange valg der skal tages, og vi har pt gang i at vælge døre og dørhåndag samt at finde frem til rette udformning på vinduesplader.

Jeg har valgt at sætte nogle nemme og ikke alt for tidskrævende retter på madplanen i den kommende uge – herved kan jeg nå hesten lige efter job og så bruge tiden om aftenen i byggeriet. Ja, det kræver sin planlægning med alle de ting, som skal gøres 🙂

 

Vores madplan

Mandag: Pastasalat med kylling og bacon.

Tirsdag: One pot pasta med oksekød.

Onsdag: Svensk pølseret og skåret grønt.

Torsdag: Thai-inspireret kyllingeret med ris og cashewnødder.

Fredag: Quesadillas med krydret oksekød (til denne ret skal jeg kun bruge en halv pakke oksekød – jeg tilbereder dog en hel pakke og fryser den sidste halvdel ned til en anden god gang). Dertil serveres en salat med både broccoli, majs og syltede rødløg.

Lørdag: Butternut squash suppe, blomkålssalat og hjemmebagt brød.

Søndag: Marokkansk kyllingegryde med abrikos og kikærter. Hertil hjemmelavet pandebrød og skåret grønt.

 

 

Ugens gode råd

I denne uge vil jeg give dig et par gode tips til genbrug af mad, således “rester” ikke bare er at spise samme ret to dage i træk. Hertil har jeg en fantastisk kogebog af Mette Mølbak, som netop har fokus på at lave “Mad til 2 dage”. Bogen er bygget op således, at dele fra opskriften på dag 1 kan anvendes i opskriften til dag 2, og bogen har for mig været en øjenåbner 🙂

For god ordens skyld vil jeg nævne, at der ikke er noget reklame af nogen art – bogen har jeg fået i julegave for nogle år tilbage og den er fast inventar på min bogreol i køkkenet.

Man kan have tendens til, at rester bare bliver at spise det samme dagen efter – let’s face it: det bliver nu lidt for kedeligt i længden. Hermed ikke sagt, at det aldrig sker, for det gør det. Det kan fx være en rest kødsovs, som på dag 2 bliver frisket op med en ekstra dåse hakkede tomater og en anden salat ved siden… Dog kan sådan en rest kødsovs bruges i en lasagne, som fyld i pitabrød eller quesadillas eller i en ret fyldt med grøntsager og kikærter. Mulighederne er mange, når man lige tillader sig selv at tænke lidt ud af boksen.

 

Slutteligt vil jeg ønske dig god fornøjelse med planlægningen af din madplan.

Madplan uge 13 2019

Madplan uge 13 2019

Weekend og tid til familien Så blev det atter fredag, det er eftermiddag og jeg har fri fra job. Ungerne er hentet og vi har, som sædvandligt, været et smut efter fredagssslik. For i aften står den på Disney Show og hygge for hele familien. […]