Tag: Aftensmad

Græskarsuppe

Græskarsuppe

Cremet græskarsuppe – nu i en ny og forbedret udgave. Som med så mange andre ting, så ha denne græskarsuppe også udviklet sig 🙂 Der bor nemlig allerede en opskrift på græskarsuppe her på bloggen, hvilket rent faktisk også var én af de første opskrifter […]

Pizza til de travle dage

Pizza til de travle dage

Sprød og luftig pizza – også på de dage, hvor tiden ikke er til at koldhæve eller surdejen ikke er blevet frisket op i tide. Opskriften her egner sig virkelig godt til de dage, hvor du først går i gang med pizzadejen når du kommer […]

De bedste burgerboller

De bedste burgerboller

Briocheboller fyldt med smag

Vi får med jævne mellemrum burger herhjemme og det er stort set altid med hjemmebagte boller. Der er stor enighed om, hvilke burgerboller, som skal bages – det skal nemlig være disse briocheboller. Fyldt med smør og god smag!

Opskriften passer til 8 store burgerboller. Vores piger er dog fan af de helt små burgerboller, så jeg plejer gerne at lave flere størrelser til både voksne og små munde.

Burgerboller – brioche

Mine klart yndlingsburgerboller! Opskriften er efterhånden testet en hel del gange og med stor succes hver eneste gang.
Ret Brød og boller
Antal 8 store burgerboller

Ingredienser
  

  • 1,5 dl mælk
  • 15 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 1 stk æg
  • 150 g hvedemel
  • 0,5 tsk salt
  • 125 g fuldkorns durummel
  • 70 g smør (stuetemperatur)
  • 1 stk æg til pensling
  • sesamfrø og eventuelt sorte sesamfrø til at drysse på toppen af bollerne

Sådan gør du
 

  • Lun mælken i en lille gryde til den er lillefingervarm. Opløs gær heri og kom i en røreskål.
  • Tilsæt sukker, æg og mel. Ælt dejen ved 30 % af maskinens fulde hastighed i ca. 8-10 minutter til dejen er godt smidig. Imens maskinen ælter tilsættes salt.
  • Tilsæt smør i små tern (lidt ad gangen) mens der fortsat røres. Ælt dejen videre i yderligere 5-7 minutter. Dejen vil virke klistret og du vil få lyst til at tilsætte mere mel, men frygt ej – dejen vil samle sig.
  • Kom enten husholdningsfilm eller en overklippet frysepose henover skålen og fastgør med en elastik. Lad dejen hæve i 1-1,5 time ved stuetemperatur til dejen har opnået dobbelt størrelse.
  • Del dejen op i 8 lige store dele og stram hver bolle op. Placér hver bolle på en beklædt bageplade med samlingen ned mod pladen. Tryk bollerne flade (ca. 2 cm højde) med håndfladen. Dæk burgerbollerne til og lad efterhæve i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
  • Pisk et æg og pensl bollerne. Drys med sesam og bag bollerne i 15-18 minutter til de har en flot gylden overflade og lyder hule, når der bankes på bunden.
  • Lad afkøle på en rist inden servering.


Prøv en hjemmelavet aioli – den perfekte makker til burgerbollen

Når nu du har bagt dine lækre burgerboller og tilmed også har fået tilberedt en lækker bøf eller kylling til at fylde i burgeren, så skal du gøre dig den sig den tjeneste at bruge 2 minutter på at lave den lækreste estragon-aioli.

Det tager vitterlig kun to minutter og kræver ganske få ingredienser – du kan finde min opskrift lige her.

Madplan uge 24 – 2019

Madplan uge 24 – 2019

Endelig titter sommeren frem Hvor er det dejligt, at vi endelig har fået sommer nok til at kunne trække i shorts frem for bukser og lade jakken blive hjemme. Skønt! Vores jordbær er også begyndt at få farve nu og vi har de seneste dage […]

Estragon aioli

Estragon aioli

Perfekt i bugeren! Da vi forleden skulle have sliders fik jeg den ide,at jeg ville gøre forsøget med en hjemmelavet aioli – som i helt og aldeles hjemmelavet. Jeg har aldrig prøvet at lave en mayonaise fra bunden af og nu forstår jeg slet ikke […]

Løgtærte

Løgtærte

Den lækreste løgtærte – næsten, som min mormor lavede den. Tærten er (med god grund) en af Lauras livretter og laves ofte her på gården.


Smagen af besøg hos mormor

Her er endnu en ret, som bringer barndomsminderne frem. Min mormor lavede nemlig gerne denne lækre løgtærte, når min søster og jeg var på besøg. Tærten havde dog skiver af lune tomater oven på – dem har jeg sparet væk, da jeg må indrømme at de varme tomater ikke helt er mig. Mormor brugte også altid skiver af bacon, hvor jeg foretrækker dem i tern.

Den drilske tærtebund

Selve tærtebunden må jeg indrømme, at jeg ofte (host host – altid) har købt færdiglavet – lige til at rulle ud og komme i fadet. Jeg synes egentlig de færdige tærtedeje, som er tilgængelige smager ganske udmærket.

Det er faktisk først for ganske nyligt, at jeg er kommet frem til denne virkelig lækre bund, som oveni købet er nem at lave, smager godt og har en god konsistens. Og bedst af alt – den er til at arbejde med.

Det har nemlig været mit problem: tærtebunde til madtærter har for mig bare altid været noget værre smulder…

Men ikke længere! Jeg er kommet frem til den helt rette opskrift.


løgtærte

Løgtærte

Helt som min mormor lavede den… Og dog – min mormor pyntede altid af med et par tomatskiver, men dem er jeg gerne foruden lige netop på denne tærte. Tærten er ofte på menuen herhjemme og stod det til Laura, så fik vi det endnu oftere – hun elsker løgtærte! But I don’t blame her – tærten ER også bare rigtig god 🙂
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 1 t
Samlet tid 1 t 10 min
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Selve tærtebunden:

  • 50 g hvedemel
  • 130 g grahamsmel
  • 0,5 tsk salt
  • 60 g koldt smør
  • 1 stk æg

Fyldet til tærten:

  • 150 g bacon i skiver eller tern
  • 4 stk store løg
  • 2 spsk karry
  • 3 stk æg
  • 1,5 dl fløde
  • 1,5 dl mælk
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Først skal dejen til tærtebunden laves:

  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
  • Skær smør i terne og bland det med mel og salt. Ælt (gerne med i K-spade på røremaskinen) og til sæt æg. Rør sammen til en sammenhængende dej – hvis dejen virker en anelse tør kan der tilsættes en lille smule vand. En tærtedej skal kun lige samles og ikke æltes – herved vil sprødheden forsvinde.
  • Rul dejen ud og beklæd en tærteform med dejen. Prik huller i dejen med en gaffel og stil evt. tærtebundejen på køl i ca. 30 minutter (man kan godt springe køleskabet over, hvis tiden ikke er til det).
  • Efter 30 minutter på køl tages formen ud af køleskabet og kommes direkte ind i den varme ovn, hvor den skal forbages i ca. 10 minutter (har du ikke sat din tærtebund på køl, så forbages den bare direkte efter at være kommet i formen).
  • Tærtebunden tages ud af ovnen og er nu klar til at få fyldet i.

Tærtebunden er klar og nu skal fyldet laves:

  • Steg bacon sprødt på en varm pande.
  • Imens bacon steger forberedes løgene: pil dem, halvér dem og skær i skiver af ca. 3 mm tykkelse.
  • Tag bacon af panden og læg det til side på et stykke køkkenrulle. Sørg for at beholde mest mulig fedtstof fra baconet på panden.
  • Løgene svitses nu i fedtstoffet fra bacon sammen med karry, lidt salt og peber (middel varme på panden). Læg gerne låg på panden således dampen holdes ved løgene og er med til at bløsgøre dem. Husk at rør i løgene løbende således de ikke branker. Når løgene er møre kommes de over på den forbagte tærtebund.
  • I en beholder piskes æg, fløde og mælk sammen med lidt salt og peber. Æggemassen hældes over tærten og tærten bages nu ca. 35-40 minutter ved 180 grader almindelig ovn til tærten er godt gylden på overfladen.
  • De sidste 5 minutter af tærtens bagetid fordeles det sprøde bacon udover tærten således det får lov at varme igennem sammen med tærten.
Madplan uge 21 – 2019

Madplan uge 21 – 2019

Pastakursus og bloggerhygge Weekenden er simpelten fløjet af sted. Derfor får I først min madplan i dag. Søndagen stod i pastaens tegn, for jeg havde arrangeret pastakursus for et par andre fynske madbloggere. Dagen startede selvfølgelig med en god bid brød efterfulgt af at lave pasta. Jeg […]

Madplan uge 15 – 2019

Madplan uge 15 – 2019

Weekend i hestens tegn Endnu en gang kan jeg se frem til en weekend, som i den grad kommer til at stå i hetsens tegn. Min søster og jeg smutter nemlig til Herning og skal se stævne – et stort indendørs stævne med alle de […]

Madplan uge 14 – 2019

Madplan uge 14 – 2019

Forsårsfornemmelser

Sikke et vejr vi har haft de seneste dage 🙂 Det har vi også udnyttet til fulde og har faktisk arbejdet hele weekenden ude på folden med både den helt store forårsrengøring med at fjerne møg og gammelt hø/wrap fra folden, vi har kørt ny jord på i et område, hvor vi i flere år har tænkt at terrænet burde være lidt anderedes. Sidst, men ikke mindst så har i fået sat pæle og hegn det sidste stykke rundt på vores lille ovalbane. Dejligt, dejligt, dejligt… 🙂

I byggeriet er vi kommer så langt nu, at vi skal til at have malet – vægge, lofter, stuk,vinduesplader og lister til den helt store guldmedalje. Så mon ikke vi nok skla nå at få “malerhjerne” i løbet af det næste stykke tid 🙂

I den kommende weekend smutter min søster og jeg til Herning og skal se IceHorse, som er et stort event… Min søster har fødselsdag på lørdag, så jeg har lovet hende at tage en lille kage med så hun kan blive fejret.

Madmæssigt er der ikke de store og vilde eksperimenter i gang her i den første uge i april – lidt klassisk, nogle gode salater og “selvfølgelig” lidt italiensk i form af både pasta og pizza.

 

Vores madplan

Mandag: Stegt flæsk, persillekartofler og spidskålssalat.

Tirsdag: Pasta feccucine med bacon, ærter og grønne asparges.

Onsdag: Fiskefilet, ovnstegte kartofler og pastinaksalat med ristet sesam, lime og søde rosiner.

Torsdag: Løgtærte.

Fredag: Pizza margarhita.

Lørdag: Entrecote med karl-johan-smør og kartoffelchips.

Søndag: Burgerdag – denne gang kyllingeburger.

 

Hav en rigtig god uge og god fornøjelse med madplanlæggeriet.

Madplan uge 13 2019

Madplan uge 13 2019

Weekend og tid til familien Så blev det atter fredag, det er eftermiddag og jeg har fri fra job. Ungerne er hentet og vi har, som sædvandligt, været et smut efter fredagssslik. For i aften står den på Disney Show og hygge for hele familien. […]