Ravioli med fyld af svindekød i lækker tomatflødesovs

Ravioli med fyld af svindekød i lækker tomatflødesovs

Ravioli med fyld af svindekød i lækker tomatflødesovs

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er fan af italiensk mad – særlig pizza og ikke mindst pasta (i nærmest alle afskygninger). Og bedst er det, når det laves helt fra bunden af. For et par uger siden havde vi besøg af vores 10-årige niece og jeg lavede denne skønne ret, som efterfølgende er lavet et par ekstra gange. Sødeste Josephine hjalp til med at lave raviolierne og hun var helt solgt i den færdige ret. Alt blev spist rup og stub – og det må da være et godt tegn.

Har man ikke mod på at lave sin pasta selv, hvilket faktisk er super nemt, så kan man jo nøjes med at lave sovsen og købe sin ravioli færdig 🙂 Og så er der altså virkelig lækker og nem aftensmad – nok knap så sundt, men det er jeg sikker på man overlever 😛

Den anden dag lavede jeg retten igen – denne gang uden ravioli, men blot med en gang fettuccine og et par grillede kyllingefileter i skiver (vi har “tøm-fryseren-uge” og havde heldigvis sådan nogle liggende).

 

Ingredienser

Til 4 Personer:

En portion grundpasta

Fyld:
250 g hakket svinekød
125 g ricotta
1/2 tsk løgpulver
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk peber
1/2 tsk salt
ca. 15 blade frisk basilikum
1 spsk olivenolie
1/2 dl hampefrøskaller

Tomat-flødesovs:
en sjat god olivenolie
2 løg
1 tsk salt
2 dl fløde
3 spsk tomatkoncentrat

Pynt af med frisk basilikum, friskrevet parmasanost og friskkværnet peber

 

Fremgansgmåde

Start med at lave sovsen – først skæres i strimler á ca. 2mm tykkelse. Løgstrimlerne svitses på en pande i lidt god olivenolie med salt og låg på. Hav ikke mere end godt og vel middelvarme på panden. Salten samt låget gør, at løgene hurtigere bliver bløde. Når løgene er godt bløde uden at være smattet helt ud tilsættes fløde og tomatpure. Der røres af og til mens sovsen får lov at koge lidt ind. Nu er din tomatflødesovs faktisk klar til at ravioli fyldes i pg der pyntes af med frisk basilikum, parmasanost og peber.

Fyldet til dine raviolier laves ganske simpelt ved at røre samtlige ingredienser sammen – frisk basilikum, olivenolie og hampefrøskaller har jeg givet en tur i minihakkeren inden det er rørt i.

Laver du din pasta selv skal du skrue ned for panden imens du laver dine raviolier – bare lad sovsen stå med låg på ved helt lav varme.

Pastaen laves ganske simpelt ved at lave en bunke mel på bordet med en fordybning i, hvor æggene slåes ud i. Med en gaffel blandes de to ingredienser og æltes til sidst godt sammen. Herefter rulles pastaen ud i plader, fyldet lægges på i små klatter (ca. 1-2 tsk pr. ravioli), der pensles med vand rundt om fyldet og raviolierne foldes og samles herefter. Det er vigtigt, at der ikke er for meget luft inde ved fyldet og at samlingen er trykket godt sammen. Ellers mister raviolierne deres fyld ved kogning – tror mig, d´det kender jeg alt for godt fra mine første par forsøg 🙂

Raviolierne koges og kommes sovsen – serveres med friske basilikumblade drysset over, friskrevet parmasanost og friskkværnet peber. Og gerne et godt stykke brød ved siden 🙂

 

(Og så er det jeg beklager ikke lige at have et billeder klar til Jer – næste gang jeg får lavet retten skal jeg nok få lagt et billeder herind) 😛 Så i stedet for den egentlige ravioli må i få et billede af pastaretten med kylling i, som jeg beskrev øverst oppe.



2 thoughts on “Ravioli med fyld af svindekød i lækker tomatflødesovs”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *