Pølsebrød

Pølsebrød

… Når der skal hot dogs på bordet

Da jeg fik bagt disse pølsehorn første gang var jeg ikke i tvivl om, at det ville være slut med at købe pølsebrød. Bløde, mættende og fulde af smag – ja, meget mere behøvedes man vel egentlig ikke at sige for at blive overbevist.

En portion passer med 12 stk. og det er mere end vi herhjemme kan spise på en aften, hvor vi får hot dogs – resten kommer derfor gerne på frost.

Opskrift på skønne pølsebrød

Hotdogsbrød

Vi elsker hotdogs herhjemme og får det ofte om sommeren – for det er nemt og hurtigt… 🙂 Dog er der ikke meget over de købte brød, så jeg foretrækker at bage brødene selv.

Ret Brød og boller
Køkken dansk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet hævetid: 1 time 15 minutter
Antal 12 stk

Det skal du bruge

  • 3 dl mælk
  • 15 g gær
  • 20 g sukker
  • 15 g salt
  • 150 g grahamsmel
  • 225 g hvedemel
  • 40 g smør (stuetemperatur)

Sådan skal du gøre

  1. Lun mælken til den er lillefingervarm og opløs gæren heri.

  2. Kom mælken i en røreskål og tilsæt: sukker, salt og halvdelen af melet. Rør til dejen har en ensartet masse.

  3. Kom smørret i lidt efter lidt og ælt dejen indtil smørret er absorberet i dejen.

  4. Tilsæt det sidste mel og ælt i ca. 10-12 minutter ved 30% af maskinens fulde hastighed til dejen er smidig.

  5. Læg en overskåret frysepose over din skål og fastgør med en elstik – herved opnås et fugtigt miljø, hvor dejen kan hæve og ikke tørrer ud. Lad hæve ved stuetemperatur i ca. 45 minutter til dejen har opnået dobbelt størrelse.

  6. Del dejen i 12 lige store klumper og stram hver klump op til en lille bolle. Når den sidste bolle er strammet op, tages den første bolle. Bollen vendes på hovedet (altså med samlingen opad) og du trækker nu bollen aflang. Den aflange bolle skal nu trilles til en pølse der er ca. 2 cm tyk.

  7. Placer hver pølse på eb bageplade beklædt med bagepapir og lad der være nogle ca. 2 cm mellem hver pølse (personligt synes jeg det passer fint, da pølsebrødene herved når at vokse sammen under hævning og bagning). Dæk pølsebrødene til med et klæde og lad hæve i ca. 30 minutter.

  8. Mens brødene hæver anden gang tændes ovnen på 200 grader almindelig ovn.

  9. Bag brødene i ca. 10-12 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad køle på en rist.

  10. Når dejen er tilpas tilsættes salt og der æltes i yderligere 30 sekunder.

Hjemmelavede brød “kræver” hjemmelavet topping

Du har nu taget det valg, at bage dine pølsebrød selv – et super fornuftigt valg 🙂 Mon ikke du så også kunne have lyst til at lave din topping selv? Jooo – det tænker jeg, at du har.

Jeg foretrækker mine hot dogs toppet med både syltede agurker og syltede rødløg…  Har du ikke prøvet at sylte før, så er det med at komme i gang – det er virkelig nemt. Og så tager det ikke mange øjeblikke. Du skal altså yde ganske lidt for et virkelig lækkert slutprodukt! Jeg har selvfølgelig opskrifterne til både syltede agurker og syltede rødløg klar til dig.

Rigtig god fornøjelse 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *