Madplan uge 23 – 2019

Madplan uge 23 – 2019

Kom sol, kom sommer!

En ny uge er skudt i gang. Netop derfor er det atter tid til en ny madplan her på bloggen. Det er ifølge kalenderen sommer nu, men er jeg mon den eneste der kke helt har de her sommervibes endnu? Der har været gode lune dage, men de har været få og hver gang efterfulgt af af kolde, grå og regnfulde dage.
Måske er vi heldige, at sommeren kommer nu og har lyst at blive mere end blot nogle dage.

At vejret i løbet af foråret har været lidt op og ned, skal dog ikke afholde os fra at få tændt op i grillen – den kommende uge er ingen undtagelse.

Kagekonkurrence og Legehelte

I torsdags havde Arkaden Food Market arrangeret kagekonkurrence og jeg havde meldt mig til. Der var som sådan ikke de store krav til den kage man kom med – blot, at der skulle være mindst 8 stykker kage. Efter selve konkurrence blev kagerne solgt og pengene blev i år givet til Legeheltene på OUH. Fantastisk at kunne hjælpe til en god sags 🙂

Forud for konkurrencen var der mulighed for at børn kunne pynte en cupcake, så jeg havde taget Laura et smut med til Odense. Der kom krymmel på den stakkels cupcake… Rigtig meget krymmel! Men hun hyggede sig og fik sin cupcake med i en fin beholder, så den kunne nydes senere på dagen.

Pistacie og stikkelsbær

Det er vist det overordnede tema for min kage – og opskriften skal jeg nok love at få lagt herind ganske snart 🙂 Der var både pistaciemazarin og pistacie-lime marzipan i kagen og detil også stikkelsbærkompot og -mousse.

Jeg endte med at lave pynt i chokolade – masser af chokolade. I den smukke lyserøde Ruby chokolade og (selvfølgelig) guldkugler ligeledes i chokolade.

Kagen var et hit og gik sørme også hen og vandt konkurrencen…
Som i: jeg vandt førstepladsen 🙂 Det havde jeg på ingen måde turde håbe på! Foruden æren vandt jeg nogle fine vinglas fra H. J. Hansen Vin og en kæmpe kurv fyldt med lækre sager fra Odense Marcipan…

Der skal valgflæsk på menuen

Vi kan ikke komme uden om, at der står folketingsvalg for døren og om bare to dage er det tid til at stemme… Jeg har derfor valgt at sætte stegt flæsk på menuen netop på onsdag.

Mandag: Biksemad (der blev ændret lidt i madplanerner henover weekenden og vi nåede aldrig biksemaden i lørdags).
Tirsdag: Spaghetti carbonara.
Onsdag: Grillet flæsk, nye kartofler og let persillecreme.
Torsdag: Svinemørbrad, pasta feccucine og verdens bedste salat.
Fredag: Grillet kylling, nye kartofler, syltede agurker og bagte rabarber.
Lørdag: Lasagne og broccolisalat.
Søndag: Honning-dijon kylling med ris og grøntsager.

Slutteligt vil jeg ønsker Jer alle en rigtig dejlig uge… 🙂 Selv kommer jeg til at stå en del i køkkenet i denne uge, da der er et par kager på bestilling i weekenden.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *