Kage, mad og køkkenhygge på bondegården

Madplan uge 10

Madplan uge 10

Foråret er over os

Man er ikke i tvivl, når vintergækker, erantis, krokus og dorthealiljer pipler frem i græsset og rundt i vores nøddehegn… Og jeg elsker det 🙂 Vejret bliver mildere og der har været flere dage med massere af sol – fantastisk! Det er lige til at lade batterierne op med.

Laura og jeg er også begyndt at snakke køkkenhave, og der går heller ikke læmge før vi skal have forberedt jorden i højbedene med ny hestemøg fra folden af og lidt frisk muld. Ydermere plejer vi også gerne at smide lidt plastik henover, for at varme jorden op inden der sås frø.

 

Vores madplan

Mandag: Krydrede kylling og ovnbagte kartofler.

Tirsdag: Pitabrød.

Onsdag: Pasta carbonara

Torsdag: Æggekage.

Fredag: Pizza med bl.a pulled beef og BBQ-sovs.

Lørdag: Spaghetti og kødsovs.

Søndag: Flæskesteg, kartofler og brun sovs.

 

Ugens gode råd

Inddrag børnene i planlægning af madplanen, og inddrag børnene i madlavningen. Jeg vil egentlig sige, at det ikke kan ske tidligt nok. Begge vores piger har været med i køkkenet fra de har været ganske små, og de har nødvendigvis ikke deltaget aktivt. De kommer ofte helt frivilligt og vil være med, og det skaber en naturlig interesse for maden.

Jeg er af den overbevisning, at interessen for madlavningen og maden også gør, at børnene får en større lyst til også at smage på den færdige ret.

 

God fornøjelse med madplanen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *