Kyllingedeller

Kyllingedeller

Kyllingedeller

Herhjemme laves der med jævne mellemrum frikadeller – enten den helt traditionelle frikadelle eller i en “light-udgave” om man vil, nemlig med kylling. I denne opskrift har jeg krydret farsen en anelse uden at overgøre det og dellerne er derfor super populære – også hos ungerne.

 

Ingredienser

Til 4 personer

500 g hakket kyllingekød
1 æg
1 dl mælk
1/2 dl hvedemel
1/2 dl havregryn
12-14 blade frisk basilikum
1/2 stort løg
1 tsk salt
1 tsk peber
1-2 fed hvidløg
Smør eller olie til stegning

 

Fremgangsmåde

Hakket kylling, æg, mælk og hvedemel kommes i en skål. I en minihakker kommes alle øvrige ingredienser og hakkes forholdsvist fint uden at blive til en mos. Har man ikke en minihakker kan man snildt hakke basilukumbladene og løg fint med en kniv og komme de øvrige ingredienser direkte i skålen tiol farsen – herved fås en smule mere struktur, når havregryn er hele.

Smør eller olie varme op tiol godt middel varme på en pande og dellerne steges tiol de er gyldne og gennemstegte.

 

Det er egentlig ret forskelligt, hvad vi vælger at spise til. Ofte er tilbehøret ris og dampet grønt – vi har to piger, som elsker dampet broccoli som vi derfor meget ofte laver.

 



1 thought on “Kyllingedeller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *