Uncategorized

It’s world pasta day!

Og derfor har jeg samlet mine bedste pastaopskrifter til dig.

Dagen i dag , d. 25. oktober, er international pasta dag. Det skal selvfølgelige fejres, hvilket vel helst gøres med at lave sig en god portion pasta her til aften. Sådan kommer det nu ikke til at gå hjemme hos os, da jeg allerede har taget et par T-bones op af fryseren, som vi skal have grillet. Eftersom pasta og T-bone går i min optik ikke helt hånd-i-hånd, så må jeg nøjes med at fejre dagen i dag med et lille indlæg her på bloggen 🙂

Lad mig starte sådan her: ALLE burde prøve at lave deres egen pasta – bare sådan en enkelt gang (til en start – man kunne jo gå hen og blive bidt af det). Det er så let at gå til, at det næsten ikke kan gå galt. Æg og mel – that’s it!

Lær at lave pasta!

Et af de første indlæg der fandt sin plads her i bondemads univers var netop min guide til hjemmelavet pasta. Indlægget er senere hen blevet opdateret og fik i den forbindelse også en lille videoguide (det blev så også min debut på youtube – og hidtil også den eneste video derinde 😛 Jeg satser stadig på at få mere derind… med tiden). Nå, men guiden finder du lige præcis her og der kan du blive meget klogere på, hvordan man laver sin egen pasta.

Min go-to ret number one

Vi har vel alle de her retter, som ligger på rygraden og som vi altid tyr til, når vi ikke helt ved hvad der skal på bordet om aftenen. Jeg har i hvert fald sådan et par stykker! Mine “go-to” retter, som jeg agter at kalde dem 🙂

På min liste over go-to retter er der en klar 1’er – nemlig pasta carbonara. Super simpelt, alle kan lide det og så tager det “ingen tid” at få smækket sammen.

Andre favoritter

Skal jeg se lidt ud over min elskede carbonara, så laver jeg også ret tit spaghetti bolognese, lasagne og kødboller i tomatsauce. Jeg har linket til opskrifterne, så du nemt kan finde dem og lade dig inspirere.

Hvilken pastaret er din favorit og har du prøvet at lave din egen pasta? Kom meget gerne med indput, som kommentar til indlægget her 🙂

Og så er der vel ikke meget andet at sige end:
God weekend og god pastadag 😛

Andre opskrifter, som du bør se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *